Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvornår skal Skatterådet afgive det bindende svar?

A.A.3.3 Kompetencefordelingen mellem Skatteforvaltningen og Skatterådet

Indhold

Dette afsnit handler om i hvilke tilfælde henholdsvis Skatteforvaltningen og Skatterådet har kompetencen til at give bindende svar.

Afsnittet indeholder:

  • Skatteforvaltningens kompetence
  • Skatterådets kompetence
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Skatteforvaltningens kompetence

Det er Skatteforvaltningen, der som udgangspunkt har kompetencen til at give bindende svar. Som undtagelse herfra gælder, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet i de tilfælde, der er nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4. Se nærmere nedenfor.

Endvidere kan Skatteforvaltningen af egen drift vælge at lade Skatterådet besvare en anmodning. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2. Det vil her bl.a. have betydning, om spørgeren selv har bedt om at få svar fra Skatterådet eller om det må anses for hensigtsmæssigt at indhente syn og skøn i sagen. Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har indgået en aftale, hvor der er sket en nærmere præcisering af afgrænsningen mellem svar, der skal afgives af Skatteforvaltningen, henholdsvis Skatterådet. Aftalen er offentliggjort som SKM2018.297.SKAT. Denne aftale erstatter SKM2013.812.SKAT.

Skatterådets kompetence

I visse situationer er det obligatorisk, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4.  Det gælder hvis

  • svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,
  • svaret vedrører større økonomiske værdier,
  • svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,
  • der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller
  • sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Aftalen mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen rummer en nærmere afgrænsning af, hvilke anmodninger der skal besvares af Skatterådet.

Hvis spørgeren gør gældende, at et svar afgivet af Skatteforvaltningen skulle have været afgivet af Skatterådet efter retningslinjerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, kan dette påklages særskilt til ankenævnet/Landsskatteretten.

Alle Skatterådets bindende svar bliver som udgangspunkt offentliggjort som SKM-meddelelser, se SKM2008.273.SKAT. Hvis det vurderes, at det bindende svar ikke kan anonymiseres fuldt ud, og at offentliggørelse derfor kan indebære et brud på skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, må det bindende svar ikke offentliggøres. Se også A.A.1.3.2 Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT-meddelelser

SKM2018.297.SKAT

Afgrænsning mellem svar, der afgives af Skatteforvaltningen og Skatterådet.

Denne aftale erstatter SKM2013.812.SKAT

SKM2008.273.SKAT

Offentliggørelse af Skatterådets bindende svar som SKM-meddelelser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.