Hvilke regler gælder for ændring af valg i selvangivelsen?
A.A.14.2 Omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2
Indhold
Dette afsnit handler om ændring af valg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelser
- Vejledningspligt
- Klage
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Skatteforvaltningen kan, efter anmodning fra den skattepligtige, give tilladelse til at ændre valg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL (skattekontrolloven) § 2 (omvalg). Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 1.
SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 er en videreførelse af SSL § 37 D. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 er i forhold til SSL § 37 D udvidet med gaveafgift.
Betingelser
Følgende betingelser skal alle være opfyldt for, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til omvalg:
- Skatteforvaltningen har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne, og
- ændringen har betydning for valget, og
- valget som følge af ændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og
- den skattepligtige beder om tilladelse til omvalg inden 6 måneder, efter den skattepligtige er "kommet til kundskab" om den ansættelsesændring, der begrunder anmodningen. Hvis ansættelsen påklages, løber 6 måneders fristen for at anmode om omvalg fra det tidspunkt, hvor klage - eller domstolssagen er endelig afsluttet. Skatteforvaltningen kan ved særlige omstændigheder dispensere fra fristen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 2. Dispensation gives efter en konkret vurdering af det enkelte forhold, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003, og
- der ikke er strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003, og SKM2016.60.LSR, og
- materielle regler i anden lovgivning ikke forhindrer et omvalg. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003.
Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at specielle frister i de enkelte bestemmelser om, hvornår et valg senest skal være foretaget, fx bestemmelsen i VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 2 om valg af VSO, ikke medfører, at der ikke kan gives tilladelse til omvalg, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dette skyldes, at det af bemærkningerne til SSL § 37 D fremgår, at "Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg." Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003.
Det er ikke en betingelse, at ændringen af ansættelsen vedrører samme indkomstår, som der ønskes omvalg i, hvis en ansættelsesændring for et tidligere indkomstår har betydning for et valg i et senere indkomstår. Se SKM2004.196.LR.
Det er ikke en betingelse, at ændringen skal ske på Skatteforvaltningens initiativ. Hvis en skattepligtig beder om genoptagelse, som imødekommes af Skatteforvaltningen, berettiger dette også til omvalg, forudsat de øvrige betingelser i SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 er opfyldt.
Højesteret har i SKM2020.14.HR fastslået, at omvalg alene forudsætter, at skattemyndighedernes ændring har haft betydning for valget, og at valget som følge heraf har haft uhensigtsmæssige konsekvenser. Der kan ikke stilles krav om en direkte sammenhæng mellem valget og skattemyndighedernes ændring. I denne dom gav et flertal tilladelse til omvalg af placering af lån i virksomhedsordningen efter skattemyndighedernes ændring af tab på aktier. Formået med placeringen af lånene i ordningen var at udnytte det større rentefradrag, der kunne opnås i virksomhedsordningen, før skattemyndighedernes nedsættelse af tab på unoterede aktier. Ansættelsesændringen havde derfor betydning for valget, og valget havde som følge af ansættelsesændringen utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
>I SKM2020.388.LSR blev ændring vedrørende kapitalafkast anset for at have betydning for placeringen af gæld i virksomhedsordningen, og at valget som følge af ændringen havde uhensigtsmæssige konsekvenser. Retten lagde vægt på Højesterets dom refereret i SKM2020.14.HR.<
>De utilsigtede skattemæssige konsekvenser af et valg skal dog være følge af skattemyndighedernes efterfølgende skatteansættelse. Betingelsen er ikke opfyldt, blot fordi valget har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område. Se SKM2021.16.HR
I denne sag var bortfaldet af de fusionerende selskaber fradragsberettigede aktietab en følge af selskabets eget valg af skattefri fusion. Ved SKATs efterfølgende ansættelse af selskabets indkomst blev denne konsekvens fastslået, men konsekvensen af valget var ikke en følge af ansættelsen i skatteforvaltningslovens § 30's forstand.<
En borger var berettiget til at foretage omvalg og anvende virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen. Se SKM2014.821.LSR. Se også SKM2014.730.LSR og SKM2015.64.LSR. Se modsat SKM2014.389.LSR - hvor Landsskatteretten fandt, at den forkert opkrævede kapitalafkastsats ikke havde været af betydning for A's valg og ikke i sig selv havde medført, at han ikke havde kunnet placere en større del af gælden i virksomhedsordningen. Der var ikke tale om en utilsigtet skattemæssig konsekvens, som kunne give adgang til selvangivelsesomvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. Se også SKM2016.468.LSR, hvor den væsentligste ændring af skatteansættelsen skyldes, at den tidligere revisor fejlagtigt ved konvertering fra skatteregnskabet til selvangivelsen har fratrukket kapitalafkastet på 166.188 kr. to gange ved opgørelsen af den personlige indkomst. Idet tidligere revisors skatteregnskab har været til rådighed for valg af beskatningsform, er det ikke godtgjort, at klageren som følge af ændringen ville have valgt en anden beskatningsform på selvangivelsestidspunktet, som har fået utilsigtet skattemæssig virkning. På baggrund heraf er betingelserne for et omvalg ikke opfyldt.
Hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at en bil i virksomhedsordningen udelukkende er privat anvendt, kan skatteyderen bede om tilladelse til omvalg, så bilen ikke indgår i virksomhedsordningen. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003. Se også SKM2004.41.LR, SKM2004.79.LR og SKM2004.196.LR.
Hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at en skatteyder skal beskattes af fri bil, kan skatteyderen foretage omvalg vedrørende oplysninger om befordringsfradrag afgivet til Skatteforvaltningen.
Et selskab ønskede at foretage et selvangivelsesomvalg, så en skattefri fusion i stedet blev en skattepligtig fusion. Højesteret fandt, at da SKAT ikke havde foretaget nogen skatteansættelse af betydning for selskabets valg af en skattefri fusion, var betingelserne for selvangivelsesomvalg ikke opfyldt. Højesteret fandt, at valget af den skattefri fusion ikke havde karakter af en fejl, der kunne berigtiges. At Skatteministeriet tidligere, jf. SKM2007.371.DEP, havde tilladt en forening, der havde indleveret selvangivelse, i stedet at afgive en erklæring efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 15, stk. 2 kunne ikke ændre herved. Se SKM2013.248.HR.
Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået.
Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet havde krav på genoptagelse af skatteansættelsen, eller om selskabet kunne foretage omvalg i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, således at selskabet blev beskattet efter tonnageskatteloven i stedet for selskabsskatteloven.
Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskatteloven, og at det udelukkende var en fejl fra revisors side, at indkomsten blev opgjort efter selskabsskatteloven. Da ansættelsen derfor hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen. Se SKM2016.165.HR.
>Se også SKM2018.100.LSR og SKM2020.455.BR, der begge vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om ændring af skatteansættelsen var omfattet af reglerne om genoptagelse af skatteansættelsen eller af reglerne om omvalg.<
Landsskatteretten finder, at de i motiverne til SSL § 37 D, der er videreført i SFL § 30, nævnte strafbare forhold og forsøg på skatteunddragelse, der er hindrende for skattemæssige omvalg, skal forstås således, at de skal vedrøre de forhold, der ønskes omvalgt. Se SKM2016.60.LSR.
Vejledningspligt
Skatteforvaltningen skal ved forslag om ansættelsesændringer vejlede om muligheden for omvalg iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, hvor dette er relevant. Se FVL § 7.
Hvis anmodningen om omvalg drejer sig om af- eller nedskrivninger, kan skatteyder eventuelt benytte muligheden for efterfølgende af- og nedskrivninger i stedet for omvalg, hvis betingelserne for efterfølgende af- og nedskrivninger i øvrigt er opfyldt. Se C.C.2.4.1.8 Efterfølgende ændring af afskrivninger.
Klage
Skatteforvaltningens afgørelser klages til Landsskatteretten. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 11.
Henstand
Klage over afslag på omvalg medfører ikke, at der kan gives henstand i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 51. Se SKM2013.688.LSR. Se A.A.12.1 Henstand i forbindelse med klager.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| >SKM2021.16.HR< | >Afslag på omvalg Selskabet ønskede omvalg af skattefri fusion til en skattepligtig, fordi fradragsberettiget tab på aktier var gået tabt ved den skattepligtige fusion som følge af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8. Højesteret fastslog, at et valg truffet af den skattepligtige i forhold til skattemyndighederne som udgangspunkt er bindende for den skattepligtige. Højesteret afviste, at appellanten kunne foretage omvalg efter SFL § 30 fra skattefri fusion til skattepligtig fusion, da bortfald af de fusionerede selskabers fradragsberettigede aktietab var en følge af selskabets eget valg af skattefri fusion. Ved SKATs efterfølgende ansættelse af selskabets indkomst blev denne konsekvens fastslået, men konsekvensen af valget var ikke en følge af ansættelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 30’s forstand. Landsretten var nået til samme resultat.< | Erstatter SKM2020.53.ØLR |
| SKM2020.14.HR | Tilladelse til omvalg SKAT ændrede skatteyderes skatteansættelse, idet fradrag for tab på unoterede aktier blev nægtet. Skatteyder anmodede herefter om omvalg vedrørende placering af gæld, så gælden blev placeret i privat regi frem for i virksomhedsordningen Højesteret tillod omvalg. Højesterets flertal på fire dommere fandt, "at der ikke var holdepunkter i ordlyden af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 eller i bestemmelsens forarbejder for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring af ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har taget." Flertallet fandt også, at skatteyderens valg havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af skattemyndighedernes ændring af ansættelsen. Landsretten havde fundet, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, og dens karakter af en undtagelse til et generelt udgangspunkt, må forstås således, at tilladelse til omvalg forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem valget og den ændring af ansættelsen, som Skattemyndighederne efterfølgende foretager. | Erstatter SKM2019.316.VLR og SKM2018.471.LSR. Skatteforvaltningen er ved at vurdere betydningen af denne dom. |
| SKM2016.165.HR | Tilladelse til genoptagelse Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået. Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet havde krav på genoptagelse af skatteansættelsen, eller om selskabet kunne foretage omvalg i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, således at selskabet blev beskattet efter tonnageskatteloven i stedet for selskabsskatteloven. Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskatteloven, og at det udelukkende var en fejl fra revisors side, at indkomsten blev opgjort efter selskabsskatteloven. Da ansættelsen derfor hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen. | |
| SKM2013.248.HR | Afslag på omvalg. Et selskab ønskede at foretage et selvangivelsesomvalg, så en skattefri fusion i stedet blev en skattepligtig fusion. Højesteret fandt, at da SKAT ikke havde foretaget nogen skatteansættelse af betydning for selskabets valg af en skattefri fusion, var betingelserne for selvangivelsesomvalg ikke opfyldt. Højesteret fandt, at valget af den skattefri fusion ikke havde karakter af en fejl, der kunne berigtiges. At Skatteministeriet tidligere, jf. SKM2007.371.DEP, havde tilladt en forening, der havde indleveret selvangivelse, i stedet at afgive en erklæring efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 15, stk. 2 kunne ikke ændre herved. | |
| Landsretsdomme | ||
| Byretsdomme | ||
| >SKM2020.455.BR< | >Afslag på omvalg Retten fandt, at skatteyderen ved ikke at selvangive et resultat af et solcelleanlæg efter den regnskabsmæssige metode måtte anses at have valgt den skematiske metode, jf. LL (ligningsloven) § 8 P. Da det ikke var godtgjort, at ansættelsen beroede på en fejl, og da SKAT ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, havde skatteyderen derfor ikke adgang til at foretage omvalg.< | |
| SKM2008.312.BR | Afslag på omvalg. Selskabet ønskede sambeskatning, hvilket krævede tilladelse. Retten fandt ikke, at der var tale om et valg i SSL § 37 D´s forstand (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 30), og selskabet fik derfor ikke tilladelse til omvalg. | Da sambeskatning ikke længere kræver tilladelse, vil situationen nu sandsynligvis være omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| >SKM2020.388.LSR< | >Tilladelse til omvalg Borgeren ønskede at foretage et omvalg, således at en andel af et nyoptaget lån i 2008 placeres i privatområdet i stedet for for virksomhedsordningen. Retten lagde vægt på SKM2020.14, og at ændring vedrørende kapitialafkast havde haft betydning for placeringen af gældsposten, og at valget som følge heraf har medført uitilsigtede skattemæssige konsekvenser.< | |
| SKM2018.100.LSR | Der var tale om en sag, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en henvendelse fra et selskabs revisor til Skatteforvaltningen skulle anses som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, eller som en anmodning om selvangivelsesomvalg, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. Dette havde betydning for, om selskabet kunne anvende LL § 33 H eller ej. På baggrund af lovforarbejderne til LL § 33 H samt bestemmelsens ordlyd anså Landsskatteretten, at selskabets anmodning om anvendelse af LL (ligningsloven) § 33 H og dermed en ændring af selskabets indkomst i 2010 og 2011 var en anmodning om omvalg, jf. SFL § 30. Betingelserne for omvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 ansås ikke for opfyldte, fordi fristen på 6 måneder for fremsættelse af anmodning om omvalg ikke var overholdt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 2. Der ansås endvidere ikke at foreligge særlige omstændigheder, der gjorde det muligt at dispensere fra fristen. Derudover ansås Skatteforvaltningens ansættelse ikke at have fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser for selskabet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 1. Selskabets anmodning om anvendelse af LL (ligningsloven) § 33 H kunne derfor ikke imødekommes, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteforvaltningens afgørelse. | |
| SKM2016.468.LSR | Omvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten udtalte: Det må lægges til grund, at SKAT har foretaget en væsentlig beløbsmæssig forhøjelse/ændring af skatteansættelsen. Der er også fremsendt beregninger på, at der ved et eventuelt omvalg vil være en skattebesparelse ved valg af virksomhedsordningen frem for kapitalafkastordningen. Borgeren og den tidligere revisors grundlag og forudsætninger for at træffe valg på selvangivelsestidspunktet fremgår af indsendte regnskabsspecifikationer. Virksomhedens skattemæssige resultat er 1.839 kr. lavere på ændringstidspunktet set i forhold til selvangivelsestidspunkt. Den væsentligste ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 skyldes imidlertid, at den tidligere revisor fejlagtigt ved konvertering fra skatteregnskabet til selvangivelsen har fratrukket kapitalafkastet på 166.188 kr. to gange ved opgørelsen af den personlige indkomst. Idet tidligere revisors skatteregnskab har været til rådighed for valg af beskatningsform, er det ikke godtgjort, at borgeren som følge af ændringen ville have valgt en anden beskatningsform på selvangivelsestidspunktet, som har fået utilsigtet skattemæssig virkning. På baggrund heraf er betingelserne for et omvalg ikke opfyldt. Det er ikke godtgjort, at forhøjelsen af kapitalindkomsten på 29.169 kr., og nedsættelse af honorar på 3.148 kr. har haft betydning for valg af beskatningsform på selvangivelsestidspunktet, og at valget har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser, hvorfor betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, ikke er opfyldt. | |
| SKM2016.60.LSR | Landsskatteretten finder, at de i motiverne til SSL § 37 D, der er videreført i SFL § 30, nævnte strafbare forhold og forsøg på skatteunddragelse, der er hindrende for skattemæssige omvalg, skal forstås således, at de skal vedrøre de forhold, der ønskes omvalgt, jf. også princippet i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, om omgørelse. Da anvendelse af virksomhedsordningen ikke er blandt de forhold, der er opregnet i SKATs advarsel, som SKAT har anset for groft uagtsomme i relation til SKL § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og som borgeren har modtaget en advarsel for, finder Landsskatteretten ikke, at denne advarsel kan være hindrende for, at der sker omvalg som ønsket således, at der kan ske anvendelse af kapitalafkastordningen. | |
| SKM2015.64.LSR | VSO. Kapitalafkastsats. Tilladelse til omvalg vedrørende hensættelser til senere hævning og overskudsdisponering, da direkte betydning. | |
| SKM2014.821.LSR | En borger var berettiget til at foretage omvalg og anvende virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen. | |
| SKM2014.730.LSR | VSO. Kapitalafkastsats. Tilladelse til omvalg vedrørende hensættelser til senere hævning og overskudsdisponering, da direkte betydning. | |
| SKM2014.470.LSR | Anmodning om omvalg med henblik på at ændre fordelingen af prioritetsgæld i virksomhedsordningen mellem erhverv og privat blev ikke imødekommet. Der var ikke foretaget en ændring af skatteansættelsen vedrørende prioritetsgælden, men alene korrigeret vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen ved salg af to ejendomme. | |
| SKM2014.389.LSR | Landsskatteretten fandt, at den forkert opkrævede kapitalafkastsats ikke havde været af betydning for A's valg og ikke i sig selv havde medført, at han ikke havde kunnet placere en større del af gælden i virksomhedsordningen. Der var ikke tale om en utilsigtet skattemæssig konsekvens, som kan give adgang til selvangivelsesomvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. | |
| SKM2013.767.LSR | En landmand, der benyttede VSO, ønskede med henvisning til SKM2011.810.SKAT at ændre kapitalafkast og opsparet overskud. Landsskatteretten gav tilladelse til omvalg, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Landsskatteretten bemærkede, at der alene kunne ske omvalg i de tilfælde, hvor der er en dokumenteret direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket var tilfælde i denne sag, hvor den for høje kapitalafkastsats havde medført for høje tvangshævninger i medfør af VSL (virksomhedsskatteloven) § 4. | |
| SKM2013.688.LSR | Der kunne ikke bevilges henstand i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 51 i forbindelse med en klage over afslag på omvalg. | |
| SKM2007.732.LSR | Borgeren havde indskudt en udlejningsejendom i virksomhedsordningen som et nettoindskud. SKAT ændrede dette til et indskud af ejendommens bruttoværdi og gælden i ejendommen blev anset som en hævning. Borgeren fik tilladelse til omvalg, så gælden i ejendommen blev holdt udenfor virksomhedsordningen. Landsskatteretten lagde vægt på, at borgeren ved indskud af en privat ejendom i virksomhedsordningen har ret til at vælge om ejendommens prioritetsgæld skal medtages i virksomhedsordningen. | |
| SKM2007.461.LSR | Borgeren havde ved opgørelse af ejendomsavance ved delsalg i tidligere år beregnet ejertidsnedslag. Ved salget af ejendommen kunne der derfor ikke anvendes bundfradrag. Borgeren ønskede omvalg vedrørende valg af ejertidsnedslag i tidligere år. Landsskatteretten fandt ikke, at borgerens valg havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten lagde vægt på, at det fremgik af lovbestemmelsen, at anvendelse af ejertidsnedslag udelukker bundfradrag. | |
| SKM2007.166.LSR | Borgeren havde af sit anpartsselskab fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Den kommunale skattemyndighed anså kørselsgodtgørelsen for skattepligtig. Borgeren ønskede omvalg, så den udbetalte godtgørelse i stedet blev anset som afdrag på skatteyders tilgodehavende i selskabet. Landsskatteretten fandt, at anmodningen faldt uden for anvendelsesområdet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, da der ikke var tale om et valg i selvangivelsen | Stadfæstet ved SKM2008.828.BR - der dog ikke drejede sig om omvalg. |
| SKM2006.563.LSR/ | En forening havde indgivet selvangivelse, men ønskede efterfølgende i stedet at indsende en erklæring. Se FBL § 15, stk. 2. Skatteministeriet indgik forlig ved byretten. Departementet har kommenteret forliget. I henhold til Departementets kommentar var der ikke tale om, at foreningen ønskede at ændre et valg i sin selvangivelse, idet foreningen snarere ønskede at ændre valget af i det hele taget at have indgivet selvangivelse. Foreningen var heller ikke blevet genstand for utilsigtede skattemæssige konsekvenser, da foreningen havde fået den skatteansættelse som foreningen oprindeligt selv - med revisorbistand - havde anmodet om. Departementet skriver, at når foreningen alligevel fik tilladelse, er det fordi, at SSL § 37 D (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 30) må antages at have en rækkevidde, der med støtte i forarbejderne til bestemmelsen omfatter situationer, hvor der er tale om uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger beroende på egentlige fejltagelser. | |
| SKM2006.242.LSR | Et selskab fik ikke tilladelse til omvalg vedrørende sambeskatning mellem selskabet og et datterselskab. Selskabet havde i selvangivelsen ikke valgt sambeskatning og der var ikke lavet nogen ansættelsesændring vedrørende selskabet. | |
| Ligningsrådet | ||
| SKM2005.390.LR | Selskaberne havde ved en fejl ophævet sambeskatningen. Fik ikke tilladelse til omvalg vedrørende sambeskatning. | |
| SKM2004.349.LR | Ansættelsesanmodningen vedrørte ikke det valg, som borgeren ønskede ændret. Ansættelsen var ændret vedrørende avance ved salg af goodwill og driftsmidler. Borgeren ønskede omvalg vedrørende avance ved delsalg af lægepraksis som virksomhedsaktiv i stedet for privat aktiv. | |
| SKM2004.196.LR | Borgeren fik tilladelse til at tage en bil ud af virksomhedsordningen. Bilen var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. En ansættelsesændring vedrørende et andet forhold i et tidligere år medførte, at borgerens forudsætninger (begrænsning af opsparet overskud) for at placere bilen i virksomhedsordningen bortfaldt. | |
| SKM2004.41.LR | Borgeren fik tilladelse til at tage en blandet benyttet bil ud af virksomhedsordningen. Bilen var ved en fejl ikke ført ud af virksomhedsordningen ved årets begyndelse og borgeren blev derfor beskattet af fri bil i indkomståret. | Se også SKM2004.79.LR |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil