Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

A.A.11.4 Fristafbrydelse og suspension

Syn og skøn er ikke et retligt skridt, der afbryder forældelse. Se forældelseslovens § 16.

Syn og skøn kan dog, når det vedrører forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse, medføre en foreløbig afbrydelse af forældelse. Se forældelseslovens § 21 stk. 4.

Se også Højesterets dom i H2015.177-2013 hvor sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav (produktansvar) rejst af D (A) over for N A/S og L.Ltd (B) var afbrudt foreløbigt efter § 21, stk. 4, i forældelsesloven ved en syns- og skønssag, der blev gennemført med A's forsikringsselskaber som skønsrekvirenter og med B som skønsindstævnte. Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke havde været part i sagen uanset As aktive deltagelse i syns- og skønsforretningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at B måtte antages at have været vidende om, at A var interesseret i resultatet, fordi A selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt. Landsretten var nået til samme resultat.

Fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 2, om at klageren kan indbringe sagen for domstolene, hvis den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse inden seks måneder, suspenderes derimod, indtil klageren har meddelt klageinstansen, om klagen vil blive opretholdt. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 47, stk. 3.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
H2015.177-2013

Sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav (produktansvar) rejst af D (A) over for N A/S og L.Ltd (B) var afbrudt foreløbigt efter § 21, stk. 4, i forældelsesloven ved en syns- og skønssag, der blev gennemført med A's forsikringsselskaber som skønsrekvirenter og med B som skønsindstævnte. Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at A ikke havde været part i sagen uanset As aktive deltagelse i syns- og skønsforretningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at B måtte antages at have været vidende om, at A var interesseret i resultatet, fordi A selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt.

Landsretten var nået til samme resultat.

 

Se også

Se også afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer om formueretlig forældelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.