Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

J.A.7.5 Fastsættelse af vilkår i tilladelser

Indhold

Spillemyndigheden kan i en tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri fastsætte vilkår. Se SPILL § 32.

Vilkårene vil typisk afhænge af

  • Type af tilladelse
  • Type af lotteri
  • Størrelse af lotteri
  • Afholdelsesstedet

Eksempler på vilkår

En tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri bliver altid meddelt på følgende vilkår:

  • lotteriet skal afholdes på en sådan måde, at deltageren kan gøre sig bekendt med oplysningerne på den godkendte lodseddel, vejledning eller opslag på fx tekst-tv, hjemmeside eller lignende inden indsatsen betales
  • ved brug af vejledning skal denne udleveres til deltageren, medmindre Spillemyndigheden i særlige tilfælde træffer konkret afgørelse om, at forevisning for deltageren er tilstrækkelig
  • afholdelsen af et lotteri skal ske i overensstemmelse med de oplysninger, som er givet i forbindelse med ansøgningen, blandt andet ved benyttelse af den godkendte lodseddel, vejledning eller opslag
  • lodtrækningen skal foretages af en notar, medmindre
    1. der er tale om et bankospil eller et almennyttigt lotteri med forhåndstrukne lodder, eller
    2. et lotteri i et landsdækkende radio- eller tv-program med indsamling til formål, og som er til fordel for velgørenhed
    3. den samlede salgssum ikke overstiger 20.000 kr., og lodtrækningen foretages af arrangørerne under arrangementet, og i overværelse af publikum

 

Arrangøren skal inden seks måneder efter afslutningen af salget offentliggøre:

  • Et revideret regnskab over lotteriet, hvoraf det fremgår, at mindst 35% af salgssummen er fordelt eller skal fordeles til velgørenhed og andre almennyttige formål
  • En erklæring fra revisor om, hvordan overskuddet fra lotteriet er anvendt. Hvis den samlede salgssum er over 100.000 kr. skal revisoren være statsautoriseret eller registreret
  • senest samtidig med offentliggørelsen af regnskabet skal et eksemplar af det reviderede regnskab og revisorerklæring samt kopi af den anvendte lodseddel, vejledning eller opslag sendes til Spillemyndigheden.

Se BEK nr. 1288/2019 § 7

Bemærk

Spillemyndigheden kan herudover og efter en konkret vurdering fastsætte yderligere vilkår end hvad der er nævnt ovenfor.

Se SPILL § 32.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.