Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

J.A.14.2 Krav til ansøger

Indhold

Afsnittet indeholder

  • Krav til ansøger
  • Selskaber og foreninger
  • Andre forhold af betydning

Krav til ansøger

Spillemyndigheden kan give bevilling til afvikling af offentligt pokerspil i turneringsform til personer, hvis personen opfylder følgende betingelser:

  • Er over 18 år.
  • Ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
  • Hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.
  • Ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige (over 50.000 kr.), som hidrører fra tidligere virksomhed vedrørende spil om penge. Gæld er ikke forfalden, hvis der er indgået en bindende aftale med kreditor om afvikling og/eller henstand af gælden.
  • Ikke har en alkoholbevilling, der gælder for det sted, som bevillingen til at afvikle offentligt pokerspil i turneringsform skal gælde for. Der er dog ikke noget til hinder for, at vedkommende i forbindelse med afviklingen af en konkret offentlig pokerturnering søger om og opnår en såkaldt lejlighedsbevilling efter restaurationslovens § 22.
  • Ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at afvikle offentligt pokerspil i turneringsform.
  • Ikke i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil afvikle offentligt hasardspil i turneringsform på fuldt betryggende måde.

Se POKL § 7.

Selskaber og foreninger

Bevilling til at afvikle offentligt pokerspil i turneringsform kan ligeledes gives til selskaber eller foreninger, der opfylder ovenstående betingelser (med undtagelse af de første to punkter).

Det er en betingelse for bevillingen, at det pågældende selskabs direktør og bestyrelsesmedlemmer eller den pågældende forenings bestyrelsesmedlemmer, herunder formand, opfylder de samme betingelser, der stilles til personer med bevilling til at afvikle offentligt hasardspil. I tilfælde, hvor et selskab eller en forening ikke har en bestyrelse eller en direktør, skal den eller de personer, der udøver tilsvarende beføjelser i selskabet eller foreningen, opfylde betingelserne. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende selskabs øvrige ansatte eller den pågældende forenings medlemmer og ansatte ikke har en alkoholbevilling, der gælder for det sted, som bevillingen til at afvikle offentlige pokerturneringer skal gælde for.

Indtræder der nye medlemmer i direktion eller bestyrelse i et selskab eller en forening, der har bevilling til at afvikle offentlige pokerturneringer, skal selskabet eller foreningen inden 1 måned herefter anmelde dette til Spillemyndigheden.

Se POKL § 8.

Andre forhold af betydning

Forudsat at ansøger opfylder alle de formelle krav i POKL § 7 og § 8, vil der ved Spillemyndighedens afgørelse blive lagt vægt på:

  •  Ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Før en bevilling til afvikling af offentlige pokerturneringer kan udstedes, skal Spillemyndigheden høre politiet i den politikreds, hvor pokerturneringerne påtænkes afholdt. Der kan ikke meddeles bevilling for steder, hvor ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler imod dette. Hvis politiet af ordensmæssige grunde finder, at der ikke bør udstedes bevilling til et nærmere bestemt sted, vil der ved Spillemyndighedens afgørelse blive lagt vægt herpå.

  • At der sikres en geografisk spredning af offentlige pokerturneringer. Dette fastlægges ud fra en række faktorer, herunder områdets størrelse, befolkningstætheden og hensynet til på den ene side at imødekomme interessen for at deltage i en offentlig pokerturnering og på den anden side at imødegå spilleafhængighed.
  • Om det sted, hvortil der ansøges om bevilling, vil være egnet til at afholde offentlige pokerturneringer.
  • Det samlede antal bevillinger til at afvikle offentligt pokerspil i turneringsform på landsplan.
  • Ansøgerens evner til og muligheder for at gennemføre pokerturneringen inden for lovens rammer.

Se de almindelige bemærkninger til 2009/1 LSF 28.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.