Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvornår kan en person med varigt nedsat funktionsevne undgå at skulle betale registreringsafgift?

I.A.3.2 Afgiftsfritagelser

Indhold

Dette afsnit handler om de køretøjer, der helt eller delvist er eller kan fritages for betaling af brændstofforbrugsafgift.

Afsnittet indeholder:

  • Køretøjer der er fritaget for afgift
  • Veteranbiler
  • Køretøjer der kan fritages for afgift.
  • Personer med varigt nedsat funktionsevne. 

Køretøjer der er fritaget for afgift

Fritaget for afgiften er: 

  • Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker
  • Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab
  • Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende
  • Ambulancer
  • Benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Af dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, betales det dobbelte af de fastsatte satser for udligningsafgift. Se afsnit I.A.3.3 Afgiftens størrelse og beregning om satserne for udligningsafgift for dieseldrevne biler.

Se BRÆNDAL § 6 om fritagelse for afgiften. 

Veteranbiler

Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift eller tillæg med 1/4 af sædvanlig afgift eller tillæg. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Se BRÆNDAL § 6, stk. 3 om afgift for biler, der er mere end 35 år gamle. 

Køretøjer der kan fritages for afgift

Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører: 

  • Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og personer tilknyttet sådanne repræsentationer.
  • Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og personer tilknyttet sådanne repræsentationer.
  • Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og personer tilknyttet sådanne organisationer og institutioner, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner. 

Se BRÆNDAL § 6, stk. 4.

Personer med varigt nedsat funktionsevne

Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i BRÆNDAL § 3, stk. 1, under B fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Det gælder også tillæg for privat anvendelse af varebiler efter BRÆNDAL § 3 a, men ikke på tillæg for partikeludledning efter BRÆNDAL § 3 b.

Med vedtagelsen af lov nr. 1431 af 11. december 2017 om vægtafgift mv., ophævedes bemyndigelsesbestemmelsen i den dagældende BRÆNDAL, hvorefter socialministeren havde bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse og afgiftsnedsættelse for personer med nedsat funktionsevne.

Ved lov nr.  1126 af 19. november 2019 er der nu indført nye bemyndigelsesbestemmelser i BRÆNDAL § 7, stk. 2, og 3,, der giver hjemmel til dels, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om afgiftsfritagelse og afgiftsnedsættelse til personer med nedsat funktionsevne, ligesom Ankestyrelsen kan behandle klager over kommunalbestyrelsens afslag på afgiftsfritagelse og afgiftsnedsættelse.

Det fremgår endvidere nu af BRÆNDAL § 7, stk. 2, 2. pkt., at Told- og Skatteforvaltningens afgørelse om ophør af afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse som følge af, at et køretøj ikke længere er registreret for og benyttes af den pågældende person, kan påklages til Landsskatteretten.   

Se BRÆNDAL § 7 om afgiftsbetaling for køretøjer til personer med varigt nedsat funktionsevne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.