Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvilke lastbiler er omfattet af reglerne om vejbenyttelsesafgift?

I.A.2.3 Lastbiler omfattet af vejbenyttelsesafgiften

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de lastbiler, som er omfattet af reglerne om vejbenyttelsesafgift.

Afsnittet indeholder:

  • Danske og udenlandske lastbiler
  • Undtagelser fra afgiftspligten.

Danske og udenlandske lastbiler

Lastbiler og lastvognstog til vejgodstransport (med en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover) betaler vejbenyttelsesafgift for kørsel på motorveje i Danmark, Sverige (herunder visse hovedveje i Nordsverige), Holland og Luxemburg.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for én påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover. 

Bemærk

Veteranlastbiler, dvs. lastbiler på 12 tons eller derover, som er over 35 år, og som fremtræder som ved 1. registrering, og dermed kun skal betale ¼ af vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse, anses ikke for at være omfattet af vejbenyttelsesafgiftsloven. Årsagen er, at veteranlastbiler ikke findes at være omfattet af VEJALS anvendelsesområde, der omhandler lastbiler til godstransport.

Undtagelser fra afgiftspligten

Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

  • køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab
  • køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende
  • køretøjer, der tilhører politiet
  • køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Det er en forudsætning, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de nævnte formål.

For kombinationer af køretøjer er motorkøretøjet (det trækkende køretøj) bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Se VEJAL § 11 om fritagelse for vejbenyttelsesafgift. 

Eksempler

  • Lastbiler, der transporterer nødhjælp til bl.a. Albanien, Rumænien og Ukraine er ikke fritaget for betaling af vejbenyttelsesafgift. Der er i lov om vejbenyttelsesafgift ingen bestemmelser, der giver mulighed for at give afgiftsfritagelse for køretøjer tilhørende humanitære organisationer eller foreninger. Der er heller ikke hjemmel til afgiftsfritagelse ud fra betragtninger om, at disse køretøjer kun giver begrænset slid på de danske veje. 
  • Lastbiler, herunder lastbiler, der anvendes som trækkraft for påhængskøretøjer, som er registreret med et tivoli eller cirkus som ejer/bruger, er ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiften. Det er en betingelse, at køretøjerne udelukkende anvendes af den pågældende virksomhed og udelukkende til transport af virksomhedens materiel og ikke til godstransport. 
  • Lastbiler, der udelukkende anvendes af køreskoler til skolekørsel/øvelseskørsel, er ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiften. Der er tale om køretøjer, der ikke benyttes til godstransport.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.