H.A.6.1 Fordeling af ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til bolig- og erhvervsformål

Indhold

Dette afsnit omhandler fordeling af ejendomsværdi for ejendomme, som anvendes til både bolig- og erhvervsformål. Afsnittet handler også om kombinationstilfælde, hvor en ejendom består af to ejerboligenheder og en del heraf anvendes til erhverv.  

Det følger af EVL § 35, stk. 1, at når en ejendom bortset fra en landbrugs- eller en skovejendom til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, og bebos ejendommen af ejeren eller ejerne, fordeles ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.  

Baggrunden for dette er, at ejeren af en sådan ejendom skal kunne ejendomsværdibeskattes af den del af ejendomsværdien, som kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes til beboelse.

Landbrugs- og skovejendomme er ikke omfattet af EVL § 35, stk. 1.

Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Herved forstås, at den samlede ejendomsværdi skal fordeles på den værdi, der kan henføres til boligdelen, og den værdi, der kan henføres til erhvervsdelen.

I henhold til praksis efter VUL blev en ejendom anset for at være en "ren" ejerbolig, hvis mindre end 25 pct. af ejendomsværdien kunne henføres til den del af ejendommen, der blev anvendt til erhvervsformål. I sådanne tilfælde blev der ikke foretaget en fordeling, og ejeren kom hermed til at betale ejendomsværdiskat på grundlag af hele ejendomsværdien. Hvis 25 pct. eller mere af ejendomsværdien kunne henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen, blev ejendommen efter den dagældende praksis anset som anvendt til blandet bolig- og erhvervsformål, og ejendomsværdien blev fordelt på de to dele af ejendommen.

Denne praksis er ikke videreført med EVL, og den er heller ikke erstattet af en anden absolut regel. En ejendom vil således ikke længere kunne kategoriseres som blandet bolig og erhverv, se hertil også afsnit H.A.1 Indledning, der bl.a. omhandler kategorisering. En sådan ejendom vil fremover enten skulle kategoriseres som en ejerbolig eller en erhvervsejendom, hvilket vil ske ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede karakter.

Der kan formentlig forekomme tilfælde, hvor en ejerbolig består af to boligenheder og en erhvervsdel. Reglerne om fordeling af ejendomsværdien i EVL § 35, stk. 1 og 2, skal i sådanne særlige tilfælde anvendes i kombination.

Det er kun ejendomsværdien, der skal fordeles. Grundværdien fordeles ikke, da ejeren/ejerne skal betale grundskyld af ejendommens samlede grundværdi.

Om fordelinger ved skattestopberegninger henvises til afsnit H.A.7 Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger der omhandler reglerne for fremskrivning, tilbageregning og regulering, herunder EVL § 39.

Der henvises endvidere til EVL § 10, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der for erhvervsejendomme ikke ansættes ejendomsværdi, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger. Der ansættes dog ejendomsværdi, når betingelserne for fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor vurderingen foretages, jf. § 10, stk. 2.