Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

G.A.3.2.2.1.3.7.3.4 Fondsaktiver, værdipapirer i papirløs form

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fondsaktiver.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af et fondsaktiv
  • Registrering af rettigheder over fondsaktiver
  • Overdragelse af fondsaktiver til ny ejer.

Definition af et fondsaktiv

Fondsaktiver er defineret som omsættelige dematerialiserede/papirløse værdipapirer, der er registrerede i en værdipapircentral. Se lov om kapitalmarkeder § 3, nr. 34.

Registrering af rettigheder over fondsaktiver

Hovedreglen i retsplejeloven § 508 om genstanden for udlæg omfatter også udlæg i fondsaktiver samt indtægter/værdistigninger, der løbende tilgår fondsaktivet.

Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og godtroende aftaleerhverere. Se lov om kapitalmarkeder § 184, stk. 1.  For at kunne tilsidesætte en ret, som ikke er registreret, skal den efterfølgende rettighed selv registreres. Det vil sige, at et udlæg først kan opnå gyldighed, når den er registeret i værdipapircentralen. Den, der først registrerer sin ret, har førsteprioritet til aktivet. Se lov om kapitalmarkeder § 184, stk. 2. Registreringens retsvirkninger regnes fra den endelige prøvelse i værdipapircentralen. Se lov om kapitalmarkeder § 184, stk. 3. Et kontoførende institut har pligt til straks at indrapportere modtagne anmeldelser til registreringer i en værdipapircentral. Se lov om kapitalmarkeder § 184, stk. 5.

I bekendtgørelse nr. 1175 af 31. oktober 2017 om registrering af fondsaktiver i en værdipapircentral (CSD) er fastsat overordnede regler for en værdipapircentrals registrering af fondsaktiver. Den danske værdipapircentral VP Securities har fastsat nærmere regler om registreringen, VP Rule Book.

Overdragelse af fondsaktiver til ny ejer

Når den nye ejer får overdraget fondsaktiver, får han fondsaktivet registreret på sin konto, mens det bliver slettet fra overdragerens konto. Dvs. at der sker en overførsel fra konto til konto.

Ved stiftelse af begrænsede rettigheder i form af

  • panteret
  • udlæg
  • rentenydelse
  • umyndighed
  • prohibitivpåtegning (påtegning om, at den berettigedes rådighed over dokumentet er begrænset eller kræver samtykke af en anden person, f.eks. en værge) registreres rettigheden på ejerens konto. Det kan eventuelt være en særlig konto udskilt i anledning af den begrænsede ret.

Når udlægshaver foretager udlæg i aktiver, der er registreret i en værdipapircentral, skal udlægget derfor anmeldes skriftligt over for det kontoførende pengeinstitut. Anmeldelsen skal som minimum indeholde:

  • Rettighedshavers (skyldners) navn og adresse samt CPR-nummer eller CVR-nummer
  • Anmelderens navn og adresse
  • De fondsaktiver, som anmeldelsen vedrører, betegnet så tydeligt, at fondsaktiverne umiddelbart kan identificeres
  • Rettighedens art (dvs. udlæg)
  • Oplysning om, til hvem værdipapircentralen med frigørende virkning kan udbetale renter og andre beløb, der stammer fra fondsaktiverne (se lov om kapitalmarkeder § 184).

Anmeldelsen skal gives til det kontoførende pengeinstitut i to eksemplarer, hvoraf det ene begæres tilbageleveret med kvittering for anmeldelsen og oplysning om dato og tidspunkt for anmeldelsen.

Udlæg i fondsaktiver er omfattet af den 1-årige "forældelsesregel" i retsplejeloven § 526, stk. 4, 1. pkt. RPL § 526, stk. 4, pkt. 3. Realisation af fondsaktiverne skal derfor være sket inden udløbet af denne frist.

>Realisation sker ved, at pantefogeden anmoder fogedretten om salg af fondsaktiverne. Fogedretten giver derefter besked til banken om at sælge fondaktiverne gennem et fondsmæglerselskab. Pantefogden skal underrette banken om udlægget for at opnå sikring for sit krav. <

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.