Kan SKAT kræve et rykkergebyr Kan SKAT kræve et gebyr i forbindelse med lønindeholdelse? Kan SKAT kræve et gebyr i forbindelse med tilsigelse til udlægsforretning? Kan der klages over retsafgift? Hvornår skal der betales vederlag til stævningsmænd?

G.A.2.1 Inddrivelsesrenten, retsafgift, gebyrer og omkostninger

Indhold

Dette afsnit beskriver retsgrundlaget for de omkostninger mv., som pålægges sagen i forbindelse med, at fordringen inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

• Inddrivelsesrenter
• Gebyrer
• Retsafgift ved udlæg
• Beregningsgrundlag
• Tidspunkt for grundafgiftens indtræden
• Frist for ny afgift
• Tillægsafgiften
• Klage over retsafgiften
• Andre retsafgifter
• Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Inddrivelsesrenter

Fordringer under inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig inddrivelsesrente svarende til renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Se gældsinddrivelsesloven § 5.

Ved lov nr. 1575 af d. 27 december 2019 blev det besluttet, at der i gældsinddrivelsesloven skal indsættes følgende efter § 5 a, "§ 5 b. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden ikke fradrages"

Inddrivelsesrenten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelse af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Indtil dette tidspunkt forrentes fordringen efter de regler, der gælder for forrentning af fordringen ved fordringshaver.

Fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden (eksempelvis inddrivelsesgebyrer), forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet. Se gældsinddrivelsesloven § 5. Dette er gældende fra den 1. april 2017.

Statsgaranterede studielån og misligholdt gæld efter SU-loven, der er under inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med inddrivelsesrenten. Se bekendtgørelse nr. 286 af 29. marts 2017, der sætter § 118, nr. 1 og § 136, nr. 1, 3 og 4 i lov nr. 1336 af 19/12 2008, i kraft. Dette har virkning fra 1. april 2017.

Med virkning fra den 1. april 2017 forrentes følgende fordringer ikke med inddrivelsesrenten, men en anden rente: 

1. Fordringer, der i henhold til EU-regler, skal forrentes med en anden rente
2. Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, hvor renten er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.
3. Fordringer, der hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivillig forlig m.v., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)
4. Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolene har truffet afgørelse om en forrentning, der afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)

Med virkning fra den 1. april 2017 forrentes nedenstående fordringer ikke:

1. Fordringer, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.
2. Fordringer tilhørende sagstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Bemærk

For fordringer under 3) og 4), hvor renten:

• er lavere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system
• er højere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med inddrivelsesrenten eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system

Hvis fordringshaver ønsker at fastholde en anden rente end inddrivelsesrenten, og denne ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaver selv beregne renten og indsende oplysninger om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Renter efter kildeskattelovens § 62 A, § 62 B og § 63 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet.

>Renter af arbejdsmarkedsbidrag, kan beskrives alene med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.<

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § >44, stk. 2.<

Gebyrer

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af krav, kan restanceinddrivelsesmyndigheden pålægge følgende gebyrer:

>Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fra den 1. juli 2020 i særlige tilfælde undlade at pålægge rykkergebyr. Se gældsinddrivelsesloven § 6, 2. pkt. som er ændret ved lov nr. 814 af 09/06/2020.<

Bemærk

>Restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at beregne og opkræve opkrævningsrenter af motorkrav der er sendt til inddrivelse fra og med den 1, maj 2020. Med motorkrav menes motorkrav, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9 a, indsat ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.<

Retsafgift ved udlæg

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev § 16 i retsafgiftsloven flyttet til Gældsinddrivelsesloven §12a-§12g, samtidig blev reglerne for beregning af afgiften ændret, jf. §12c og §12d.

Beregningsgrundlag

Grundafgiftens størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for:

• hovedstol (skatter og afgifter mv.)
• renter og
• eventuelle omkostninger

men ikke af udgifter ved selve udlægsforretningen.

Har skyldner flere fordringer, fx A-skat, AM-bidrag og moms, lægges kravene sammen, inden grundafgiften beregnes. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav, beregnes grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis

• skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller
• der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening.

Der skal kun beregnes grundafgift og eventuel tillægsafgift første gang, der foretages udlæg for et krav.

Det betyder, at

• hvis der er foretaget udlæg for et krav, og der senere gennemføres en ny udlægsforretning for det samme krav, skal der ikke betales retsafgift for den efterfølgende udlægsforretning. 
• der ikke skal betales retsafgift i forbindelse med afhentning af udlagte effekter.
• der skal kun beregnes tillægsafgift én gang for samme fordring, fx tilfælde hvor en udgående udlægsforretning følges op med fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, eller omvendt. 

Afgiften består af:

1. Grundafgift: 300 kr. i grundbeløb samt 0,5 % af den del af kravet, som overstiger 3000 kr.
2. Tillægsafgift: 400 kr. som bliver pålagt, hvis forretningen helt eller delvis foretages uden for kontoret, eller der sker politifremstilling.

Eksempel

Hvis det samlede krav fx er 240.000 kan grundafgiften beregnes således:

Den beregnede afgift afrundes opefter til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 10. Se retsafgiftslovens § 59.

Tidspunktet for grundafgiftens indtræden

Det bliver i § 12c fastlagt, at grundafgiften indtræder, når pantefogeden træffer afgørelse om udlægsforretningens foretagelse. Er det ikke muligt at underrette skyldner, pålægges grundafgiften ved udlægsforretningens foretagelse.

Eksempel 1: 

En skyldner bliver den 1. oktober 2019 tilsagt til udlægsforretning for et krav på restskatter fra 2017. Kravet bliver tillagt en grundafgift.

Eksempel 2:

Det bliver oplyst, at en skyldner er på vej ud af landet, og at han har mange kontanter med sig. Pantefogeden skynder sig at køre til lufthavnen, hvor skyldner træffes og udlægsforretningen foretages. I forbindelse med foretagelsen bliver grundafgiften og evt. tillægsafgift tillagt.

Frist for ny afgift

I henhold til gældsinddrivelsesloven § 12d svares der kun ny grundafgift når der er gået mere end 3 måneder fra sidst indtrådte afgiftspligt. Altså der skal alene fastsættes en ny afgift, når der er gået 3 måneder fra, sidste grundafgift blev tillagt kravet (ved tilsigelsens afsendelse). Hvis der er afsendt en tilsigelse med grundafgift og evt. tillægsafgift beregnes der ikke en ny/yderligere grundafgift af en gæld, der frasiges kald og varsel på.

Eksempel

Den 1. august 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 20.august 2019 for et krav på restskatter fra 2017. Der opkræves på dette tidspunkt grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 20. august 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages et yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). I dette tilfælde skal der ikke opkræves ekstra grundafgift, da der allerede er tillagt grundafgift for det tilsagte krav.

Den 20. oktober 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 5. november 2019 på et krav på restskatter fra 2018. Her opkræves der ikke grundafgift, idet der ikke er gået tre måneder siden sidste opkrævede grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 5. november 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). Her vil der blive tillagt en grundafgift på restancen, der frasiges kald og varsel på, da udlægget her ligger 3 måneder efter tilsigelsen den 1. august 2019.

Tillægsafgiften

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at foretage udlægget uden for kontoret.

De ovenstående regler gælder derfor også for eventuelle tillægsafgifter, da de alene kan opkræves, når der opkræves grundafgift af forretningen.

Klage over retsafgiften

Skyldner kan klage til fogedretten over pantefogedens beregning af en retsafgift. Se § 3 i bekendtgørelsen om retsafgift for udlæg, der foretages efter skatteinddrivelsesloven, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, er det pantefogeden, der underretter fogedretten. Efter udlægsforretningen kan skyldner fremsætte klagen overfor fogedretten. Klagen skal fremsættes senest seks uger efter, at skyldneren har fået kendskab til beregningen. Se § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om retsafgift for udlæg, der foretages efter skatteinddrivelsesloven, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990.

Andre retsafgifter

Vederlag til stævningsmænd og vidner

Der skal betales vederlag til stævningsmænd for foretagelse af de nævnte forkyndelser i retsplejeloven. Se RPL § 165, stk. 1. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Se bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger, bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2018. Vederlaget er kr. 36,34 for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. 

Når restanceinddrivelsesmyndigheden anvender stævningsmandsforkyndelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden dog betale honorar til stævningsmanden på 75 kr., samt udgifter til befordringsgodtgørelse. Omkostningerne hertil afholdes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Eventuelle udgifter til vidner afholdes ligeledes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der udbetales ikke vidnegebyr til personale ansat i Gældsstyrelsen.

Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Ved lov nr. 1574 af d. 27. december 2019 er det blevet besluttet, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan pålægge skyldner, at betale de omkostninger, der opstår i forbindelse med udenretlig inddrivelse i udlandet gennem en privat inkassator. Bestemmelsen bliver indsat i gældsinddrivelsesloven som § 6 a, jf. lov nr. 1574 af d. 27. december 2019.> <

>Se mere

Se mere om restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at pålægge skyldneren omkostninger til inddrivelse ved privat inkassator i afsnittet G.A.3.6.2.5 Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag.<