Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

F.A.4.4.5 Standarder for praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer

En virksomhed, der ansøger om en AEOC-bevilling, skal opfylde kriteriet om praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet. Dette er det fjerde krav for økonomiske operatører, der søger om en AEOC-bevilling eller en kombineret AEOC/AEOS-bevilling.

Kriteriet betyder, at ansøgeren skal bevise, at han selv, eller den person, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender, har den fornødne erfaring med toldanliggender. 

Bemærk: Dette kriterium gælder kun for virksomheder der søger om AEOC-bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser, enten som en enkelt bevilling eller i kombination med en AEOC/AEOS-bevilling.

Se EUTK art. 39, litra d.

Kriteriet om praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, skal anses for opfyldt, når ansøgeren opfylder én af følgende betingelser:

a) ansøgeren eller den ansvarlige for ansøgerens toldanliggender opfylder en af følgende standarder for praktisk kompetence:

i) dokumenteret praktisk erfaring i mindst tre år med toldanliggender

ii) en kvalitetsstandard vedrørende toldanliggender, som er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan.

b) Ansøgeren eller den ansvarlige for ansøgerens toldanliggender har afsluttet en uddannelse inden for toldlovgivning som er relevant, og stemmer overens med omfanget af den toldaktivitet der skal udføres, hvis uddannelsen er udbudt af en af følgende:

i) en medlemsstats toldmyndighed

ii) en uddannelsesinstitution, som er anerkendt til at udbyde disse kvalifikationer af toldmyndighederne eller et organ i en medlemsstat med ansvar for faglig uddannelse

iii) en erhvervsmæssig eller faglig sammenslutning, der er anerkendt af toldmyndighederne i en medlemsstat eller akkrediteret i Unionen med henblik på at udbyde sådanne kvalifikationer.

Hvis ansøgerens toldanliggender varetages af en ekstern person, med hvem der er indgået en kontrakt, anses kriteriet om kompetence og kvalifikationer for at være opfyldt, hvis den eksterne person har en AEOC-bevilling.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.