F.A.20.8.2 Igangsættelse af rykkerproceduren på afgangstoldstedet
Der skelnes mellem ophør og afslutning af en forsendelse.
Ophør af forsendelsesproceduren sker ved, at varerne frembydes på bestemmelsestoldstedet eller hos en godkendt modtager sammen med det tilhørende forsendelsesledsagedokument, jf. GF art 306.
Afslutning af forsendelsesproceduren sker ved, at bestemmelsestoldstedet konstaterer, at de frembudte varer er identiske med de varer, der blev afsendt fra afgangstoldstedet. Det er altid afgangstoldstedet, der er ansvarlig for afslutning af forsendelsesproceduren. Kontrolresultatet sendes til afgangstoldstedet og der udstedes et ankomstbevis (TC11), jf. GF bilag 72-03.
Hvis forsendelsesproceduren ikke kan afsluttes, skal afgangstoldstedet fastslå:
- Om der er opstået toldskyld
- Hvilke personer, der er ansvarlig for toldskyldens opståen
- Det faktiske eller formodede sted, hvor toldskylden er opstået
- Hvilken myndighed, der er kompetent til at inddrive toldskylden
- Pålægge eventuelle sanktioner.
Det er derfor afgangstoldstedet, der er ansvarlig for igangsættelsen af rykkerproceduren, der skal indledes, jf. GF art. 310:
- >Senest 7 dage efter frembydelsesfristens udløb.<
- >7 dage efter udløbet af fristen for modtagelse af kontrolresultatet, hvis afgangstoldstedet har modtaget en ankomstmeddelelse.<
Rykkerproceduren skal dog iværksættes straks, hvis afgangstoldstedet har fået meddelelse om, at proceduren ikke er blevet afsluttet, eller hvis der er mistanke om det.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil