F.A.20.3.5 Formaliteter under transporten
I tidsrummet fra varerne forlader afgangstoldstedet, til de ankommer til bestemmelsestoldstedet, kan der ske begivenheder som fx uheld med lastbilen, omladning mv., der medfører, at transporten ikke kan fortsætte som angivet på forsendelsesangivelsen. Se nærmere om bestemmelserne herfor i afsnit F.A.20.6.6 Hændelser undervejs.
I sådanne tilfælde skal transportmidlets ansvarlige transportør påtegne ledsagedokumentet. Dette gøres med tydelig håndskrift (blokbogstaver) med kuglepen eller tusch.
Rubrik 55
Omladninger
De første tre linjer af rubrikken påtegnes af den ansvarlige transportør, hvis der omlades fra en lastbil eller container til en anden.
Transportøren må ikke foretage omladning, før han har fået tilladelse hertil af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor omladningen skal finde sted. Se nærmere om omladning i afsnit F.A.20.6.6 Hændelser undervejs.
Toldmyndighederne på grænseovergangsstedet eller bestemmelsesstedet er forpligtede til at indføre de oplysninger, der er tilføjet på forsendelsesdokumentet, i NCTS. Oplysningerne kan også indføres af den godkendte modtager.
Rubrik 56
Andre hændelser under transporten
Rubrikken udfyldes i overensstemmelse med de forpligtelser, der gælder i forbindelse med proceduren for EU-forsendelse.
Hvis det kun er det trækkende køretøj, der udskiftes (og der ikke er tale om en behandling eller omladning af varerne), skal det nye trækkende køretøjs registreringsnummer og nationalitet skrives her. I disse tilfælde kræves der ikke tilladelse og påtegning fra toldmyndighederne.
Toldmyndighederne på grænseovergangsstedet eller bestemmelsesstedet er forpligtede til at indføre de nye oplysninger i NCTS. Oplysningerne kan også indføres af den godkendte modtager.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil