Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

F.A.10.7.5.1 Toldværdideklaration

Ved værditoldpligtige varer forstås varer, for hvilke tolden skal beregnes på grundlag af en procentandel af toldværdien, herunder også tilfælde, hvor en specifik toldsats er kombineret med en værditoldsats.

Ved fortoldning af forsendelser med værditoldpligtige varer, og hvis toldværdi overstiger 20.000 Euro, skal der afgives en erklæring - toldværdideklaration - om handelsforholdet mellem køber og sælger. Erklæringen skal oplyse om købs- og leveringsbetingelser samt en angivelse af de beløb, der skal tages i betragtning ved ansættelsen af toldværdien. Se DFO art. 6, stk. 5.

Indtil datoen for opdateringen af de nationale systemer, kan deklarationen afgives ved brug af formularen i DFO, bilag 8.

Værdigrænsen på 20.000 Euro gælder pr. forsendelse. Det vil sige, at der skal afgives en deklaration, hvis forsendelsens samlede værdi overstiger 20.000 Euro, uanset om værdien pr. varekode eventuelt ikke overstiger grænsen. Hvis forsendelsen indeholder såvel værditoldpligtige varer som andre varer, er det værdien af de værditoldpligtige varer, der er afgørende.

Leveres varer i delsendinger, skal der afgives toldværdideklaration, hvis den samlede værdi er over 20.000 Euro.

I tilfælde af løbende forsendelse af varer fra samme sælger til samme køber, som bygger på de samme kommercielle betingelser, kan toldmyndighederne dispensere fra det gældende krav om at indgive de oplysningselementer, der er behandlet i stk. 1.

Har varerne været genstand for successive salg (varerne er blevet solgt flere gange), skal toldværdideklarationen afgives med navnene på de parter, der er køber og sælger i den handel, som er grundlaget for toldværdien. Se afsnit F.A.10.4 Varer handlet flere gange Varer handlet flere gange og afsnit F.A.10.9 Overgangsbestemmelser Overgangsbestemmelser.

Deklarationen afgives ved første indførsel, men skal dog ikke afgives, hvis

  • Toldværdien af de importerede varer i en varesending ikke overstiger 20.000 Euro, forudsat at denne sending ikke er en del af opdelte eller løbende sendinger fra samme afsender til samme modtager.

  • Transaktionen, der ligger til grund for overgangen til fri omsætning af varerne, er af ikke kommerciel karakter.

  • Indgivelsen af de pågældende oplysningselementer er ikke nødvendig for anvendelsen af den fælles toldtarif.

  • Den told, der er angivet i den fælles toldtarif ikke skal pålægges.

Se DFO art. 6, stk. 5.

Deklarationen skal heller ikke afgives ved oplæggelse af varer på toldoplag eller på private lagre i Københavns Frihavn. Desuden skal deklarationen ikke afgives for varer, der værdiansættes på grundlag af de forenklede procedurer for letfordærvelige varer som frugt og grøntsager, eller i tilfælde, hvor indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter.

Toldværdideklarationen skal underskrives af importøren eller af en person, herunder en speditør, som varemodtageren har bemyndiget til at underskrive. Det er en betingelse, at underskriveren er bosat i EU, og at den pågældende er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger.

Importører, som til stadighed indfører varer fra samme leverandør på uændrede handelsvilkår, kan få tilladelse til at afgive en generel toldværdideklaration om handelsforholdet til den pågældende leverandør. Sådanne deklarationer har som hovedregel en gyldighed på tre år, men dog kun så længe handelsforholdene er uændrede. Skriftlig ansøgning om en sådan tilladelse sendes til de danske toldmyndigheder.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.