Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

E.A.4.3.7.1 Generelle opgørelses- og afregningsregler for registrerede virksomheder

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse og afregning af elafgift, der gælder for registrerede virksomheder.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Levering af elektricitet uden elafgift
  • Eget forbrug af elektricitet.

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden efter elafgiftsloven er måneden. Afgiften skal opgøres og indbetales til Skatteforvaltningen senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Se xELAL § 8x, stk. 1. Afgiften skal indberettes digitalt til Skatteforvaltningen, Se TastSelv Erhverv på www.skat.dk. 

Levering af elektricitet uden elafgift

Registrerede virksomheder skal ikke betale afgift af følgende leverancer af elektricitet:

    • Elektricitet, der leveres til virksomheder, som erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registrerede efter xELAL § 4x (Se xELAL § 5x, stk. 1, litra a)
    • Elektricitet, der leveres til virksomheder, som er registrerede efterx § 4x, stk. 3-5 (Se xELAL § 5x, stk. 1, litra b)
    • Elektricitet, der udføres (leveres) til udlandet (Se xELAL § 5x, stk. 1, litra c).

Virksomheder, der er registrerede efter xELAL § 4x, kan som nævnt ovenfor levere elektricitet uden afgift til andre virksomheder, der er registrerede efter xELAL § 4x, når virksomhederne erhvervsmæssigt afsætter elektricitet eller til forbrugsregistrerede virksomheder. Der gælder således en generel afgiftsfritagelse ved leverancer af elektricitet mellem registrerede virksomheder.

Dette indebærer blandt andet, at en netvirksomhed kan levere elektricitet uden afgift til andre registrerede netvirksomheder, til registrerede el-producenter omfattet af xELAL § 3x, stk. 1, nr. 2 og til virksomheder, der er forbrugsregistrerede for elektricitet.

Registrerede elproducenter kan få leveret elektricitet uden afgift fra det kollektive elforsyningsnet til det forbrugssted, hvor elproduktionsanlægget er beliggende. Fra 1. april 2016 gælder det virksomhedens aftagenummer eller aftagenumre ved forbrugsstedet.

Efter engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016 er afgiftsfritagelsen for leverancer af elektricitet til registrerede virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, betinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører netop en virksomhed nævnt i xELAL § 5x, stk. 1, litra a.  

Betingelsen for leverancer af elektricitet til aftagenumre vedrører ikke elektricitet, der overføres direkte mellem to registrerede virksomheder, som er omfattet af xELAL § 3x, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 (netvirksomheder). Det er herved forudsat, at den pågældende elektricitet ikke leveres til et aftagenummer til forbrug, og at den dermed ikke indgår i engrosafregningen, herunder faktureringen fra en registreret virksomhed til en elhandelsvirksomhed. I praksis kan der være tale om, at en registreret netvirksomhed får leveret elektricitet fra Energinets transmissionsnet via en anden registreret netvirksomheds distributionsnet. Den leverede elektricitet måles på en såkaldt udvekslingsmåler, som er registreret i datahubben. De registrerede netvirksomheder fakturerer for deres transportydelser. Der skal ikke betales elafgift af elektricitetsleverancen mellem de to registrerede netvirksomheder.

Se xELAL § 5x, stk. 2. 

Efter engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016 er afgiftsfritagelsen for elektricitet til forbrugsregistrerede virksomheder betinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører en forbrugsregistreret virksomhed.

Se xELAL § 5x, stk. 3.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.8 Opgørelse og afregning om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Eget forbrug af elektricitet

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Det vil sige, at virksomheden skal medregne eget forbrug af elektricitet ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, herunder elektricitet anvendt til formål omfattet af xML § 42x, stk. 1.

Det gælder fx varer, som virksomheden har anvendt til

  • indehaverens privatforbrug
  • opvarmning af funktionærboliger med videre
  • andre formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer og ydelser.

Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage forbruget af elektricitet, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål (procesformål). Se xELAL § 11x og x§ 11 cx.

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.