Hvad indebærer exemptionsmetoden? Hvad forstås ved fuld exemption? Hvad forstås ved exemption med progression?
C.F.8.2.2.23.2 Exemptionlempelse
Indhold
Dette afsnit handler om exemptionmetoden, der er en af de metoder, der bruges, når bopælslandet skal give nedslag i skatten.
Afsnittet indeholder:
- Exemptionmetoden
- Danske DBO'er.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23.3 Creditlempelse om creditlempelse.
Exemptionmetoden
Exemptionmetoden betyder, at bopælsstaten som udgangspunkt ikke beskatter indkomst, som kildelandet kan beskatte.
Metoden eksisterer i to udgaver:
- Fuld exemption
- Exemption med progressionsforbehold.
Fuld exemption
Denne metode betyder, at indkomsten fra kildelandet ikke tages med i indkomstopgørelsen i bopælslandet. Bopælslandet kan heller ikke medregne indkomsten, når skatten af den øvrige indkomst beregnes.
Exemption med progressionsforbehold
Denne metode findes i modeloverenskomsten artikel 23 A.
Metoden betyder, at indkomsten fra kildelandet indgår i indkomstgrundlaget, når skatten af den øvrige indkomst beregnes. På den måde sikres progressionen i skatten.
Danske DBO'er
Danske DBO'er anvender primært creditmetoden, når der gives nedslag for skat, som er betalt i den anden stat. Hvis den anden stat som kildeland har den udelukkende beskatningsret til en indkomst, bestemmes dog normalt, at Danmark lemper efter en variant af exemptionmetoden (progressionsforbehold).
Bestemmelsen er normalt formuleret således:
"Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i [den anden stat], kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra [den anden stat]." Se punkt 37 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 23.
Nedslag efter exemptionmetoden gives uden at tage hensyn til, om der er betalt skat i kildelandet.
Se også
Se også afsnit C.F.4.3.2 Lempelsesmetoder om lempelsesmetoder.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil