Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.F.1.6.6 Forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om opgørelsen af indkomsten for personer med forskudt indkomstår, når deres skattepligt ophører.

Afsnittet indeholder:

  • Bagud forskudt indkomstår
  • Fremad forskudt indkomstår
  • Omregning
  • Samlevende ægtefæller
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.8.1 overordnet om ægtefællebeskatning.

Bagud forskudt indkomstår

Et bagud forskudt indkomstår kan tidligst begynde d. 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Når skattepligten ophører inden 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør. Se KSL (kildeskatteloven) § 91 og 92.

Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt. Se KSL (kildeskatteloven) § 98, stk. 1

Eksempel

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august år 1 til den 31. juli år 2. Skattepligten ophører den 1. november år 2. Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra d. 1. august år 1 til den 1. november år 2, i alt 15 måneder.

Eksempel

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august år 1 til den 31. juli år 2. Skattepligten ophører den 1. marts år 2. Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra d. 1. august år 1 til den 1. marts år 2, i alt 7 måneder.

Fremad forskudt indkomstår

Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde d. 1. april i det kalenderår, som det fremad forskudte indkomstår træder i stedet for.

Når skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør. Se KSL (kildeskatteloven) § 91 og 93.

Eksempel

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. marts 2001 til den 28. februar 2002. Skattepligten ophører d. 1. februar 2002. Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra d. 1. marts 2001 til den 1. februar 2002, i alt 11 måneder.

Omregning

Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den, så den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten). Desuden foretages der en omregning af indkomsten, så den kommer til at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten ophører og frem til datoen for ophøret af skattepligten (delårsindkomsten). Se afsnit C.F.1.6.1 Opgørelse af periodeindtægten om opgørelse af periodeindtægten og afsnit C.F.1.6.2 Afpasning til helårsindtægt om afpasning af helårsindtægt.

Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, ses der bort fra dem ved beregningen af helårs- og delårsindkomsterne. Se KSL (kildeskatteloven) § 94 og afsnit C.F.1.6.2.2 Indtægts- og udgiftstyper om indtægts- og udgiftstyper.

Samlevende ægtefæller

Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår fra kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse. Se KSL (kildeskatteloven) § 99 og afsnit C.A.8.1 overordnet om ægtefællebeskatning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.