C.E.9.2.4 Dødsboets klagemuligheder når værdiansættelser ændres
Indhold
Dette afsnit beskriver dødsboets klagemulighed, når værdiansættelser ændres.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes som
- privat skifte
- forenklet privat skifte efter DSL (dødsboskifteloven) § 33
- solvent bobestyrerbo.
Reglen omfatter også begrænset skattepligtige dødsboer.
Regel
Når Skattestyrelsen har ændret dødsboets værdiansættelser uden at anmode skifteretten om at udmelde sagkyndige vurderingsmænd, kan dødsboet forlange sagkyndig vurdering inden fire uger efter at have modtaget besked fra Skattestyrelsen om ændringen. Se BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 2, 4. pkt. og afsnit C.E.9.2.3 Sagkyndig vurdering om sagkyndig vurdering.
Dødsboet skal sende en skriftlig begrundelse sammen med sin anmodning om sagkyndig vurdering til skifteretten. Dødsboet skal sende en kopi til Skattestyrelsen. Se BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 2, sidste pkt.
Når den ændrede værdiansættelse er en følge af sagkyndig vurdering, som Skattestyrelsen har anmodet om, kan dødsboet anmode skifteretten om omvurdering. Se BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 3 og afsnit C.E.9.2.3 Sagkyndig vurdering om sagkyndig vurdering.
Bemærk
Skifterettens afgørelser er judicielle. Derfor kan dødsboet ikke klage over værdiansættelser efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven).
Reglen gælder også for aktiver i åbningsstatus i dødsboer, som skifteretten har udleveret til forenklet privat skifte efter DSL (dødsboskifteloven) § 33. Se BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 4.
Reglen gælder også for den særlige boopgørelse, som begrænset skattepligtige dødsboer skal sende ind til Skattestyrelsen efter DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 1 og 2. Se bemærkninger til § 57 i 1996-97 -L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).
Se også afsnit A.A.3.9 Muligheden for afvisning af en anmodning om at bindende svar på værdiansættelsesspørgsmål afvises.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil