C.E.3.7.1 Dødsboer omfattet af reglerne for begrænset skattepligt
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke dødsboer der er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Insolvens har ingen betydning
- Udenlandsk skiftemåde har ingen betydning
- Uskiftet bo og boudlæg har ingen betydning.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor en dansk skifteret ikke er involveret i skiftebehandlingen, der fuldt ud sker i udlandet.
Regel
Reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9 gælder for dødsboer, der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtig af indkomst omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2 og kulbrinteskatteloven. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 53, stk. 1.
Bemærk
Hvis en dansk skifteret har medvirket til skiftet, er dødsboet ikke omfattet af reglerne i kapitel 9. Dødsboet behandles i stedet efter de almindelige regler i dødsboskatteloven.
Insolvens har ingen betydning
Selvom et begrænset skattepligtigt dødsbo er insolvent, skal dødsboet ikke beskattes efter reglerne om insolvente dødsboer i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8. Det betyder derfor ikke noget for dødsboets skattemæssige behandling, om det begrænsede skattepligtige dødsbo er insolvent, eller om dødsboet eventuelt er taget under konkursbehandling i udlandet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 53, stk. 2.
Udenlandsk skiftemåde har ingen betydning
Når den skattemæssige behandling af dødsboet sker efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9, betyder det ikke noget, hvordan dødsboet er behandlet i udlandet. Reglerne gælder derfor også selvom
- der ikke sker et skifte i udlandet
- den længstlevende ægtefælle er enearving
- der undtagelsesvis er regler i udlandet, der svarer til de danske regler om uskiftet bo.
Uskiftet bo og boudlæg har ingen betydning
Reglerne om
kan ikke bruges for et begrænset skattepligtigt dødsbo - fordi reglerne forudsætter, at en dansk skifteret har medvirket til udlevering af dødsboet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil