C.D.2.4.7.2.16 Definition af "struktureret arrangement"
I SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 16, defineres begrebet struktureret arrangement.
Ved et struktureret arrangement forstås et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor mismatchresultatet er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at frembringe et hybridt mismatch, medmindre skattesubjektet eller en tilknyttet person ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch.
Følgende omstændigheder indikerer, at der tale om et struktureret arrangement:
- Arrangementet er udformet, eller arrangementet er en del af flere arrangementer, der er udformet, med henblik på at skabe et hybridt mismatch.
- Arrangementet har indarbejdede betingelser, trin eller transaktioner, der anvendes med henblik på at skabe et hybridt mismatch.
- Arrangementet er helt eller delvist markedsført som et skattefordelsarrangement, hvor hele eller dele af skattefordelen afledes af et hybridt mismatch.
- Arrangementet er hovedsageligt markedsført til skatteydere i den jurisdiktion, hvor det hybride mismatch opstår.
- Arrangementet indeholder funktioner, der ændrer arrangementets betingelser, herunder afkastet, i tilfælde af, at det hybride mismatch ikke længere er opnåeligt.
- Arrangementet ville give et negativt afkast uden det hybride mismatch.
Bemærk
Hvis der opstår hybride mismatch i et struktureret arrangement, er der ikke krav om, at mismatchet sker mellem tilknyttede personer, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 4. Derfor er et skattesubjekt ikke omfattet af definitionen, hvis skattesubjektet ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch, og at skattesubjektet ikke får del i værdien af skattefordelen. Dette skal beskytte mod, at der nægtes fradrag for deltagere i et struktureret arrangement, som hverken har kendskab til eller nyder fordel af det hybride mismatch.
Se også
- Definition af "hybridt mismatch" (C.D.2.4.7.2.1 Definition af "hybridt mismatch")
- Definition af "mismatchresultat" (C.D.2.4.7.2.3 Definition af "mismatchresultat")
- Definition af "tilknyttet person" (C.D.2.4.7.2.17 Definition af "tilknyttet person")
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil