Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.D.2.4.4.3.1 Introduktion til EBITDA-reglen

Indhold

Dette afsnit introducerer EBITDA-reglen.

Ved Lov nr. 1726 af 27. december 2018 (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet) blev den tidligere EBIT-reglen i SEL § 11 C ophævet og erstattet af en ny EBITDA-regel. SEL (selskabsskatteloven) § 11 C har dermed fået et nyt indhold. Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere.

For beskrivelse af EBIT-reglerne henvises der til tidligere udgaver af Den juridiske vejledning. Styresignalerne SKM2019.615.SR og SKM2017.617.SR indeholder Skattestyrelsens fortolkning af en række konkrete spørgsmål til forståelsen af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende § 11 C. 

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Hvilke selskaber er omfattet af EBITDA-reglen
  • Ikke omfattet: Livsforsikringsselskaber
  • Til- og fravalg af finansielle selskaber.

Definition

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter og af- og nedskrivninger for selskaber kaldes også EBITDA-indkomsten (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortisation).

EBITDA-reglen medfører, at selskabsskattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. maksimalt kan nedsætte den skattepligtige indkomst som følge af overstigende låneomkostninger med et beløb svarende til 30 pct. af den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger (EBITDA). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro).

EBITDA-modellen er et supplement til reglerne om beskæring af rentefradrag (renteloft) i SEL (selskabsskatteloven) § 11 B. Se afsnit C.D.2.4.4.2 Beskæring af rentefradrag (renteloft).

Nettofinansieringsudgifterne defineres på samme måde som i SEL (selskabsskatteloven) § 11 B.

Hvilke selskaber er omfattet af reglerne

Selskaber, der er omfattet af xen af de følgende bestemmelser, er omfattet af EBITDA-reglen:x

  • SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1- 2 b, 2 d-j, 3 a-6
  • SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a og b, eller 
  • KULBR § 21, stk. 4
  • FBL (fondsbeskatningsloven) § 1

Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 C, stk. 1, 1. pkt.

Ikke omfattet: Livsforsikringsselskaber 

EBITDA-reglen omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 C, stk. 8. Et livsforsikringsselskab kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst. Livsforsikringsselskaber er således fritaget for EBITDA-reglen, ligesom de er fritaget for renteloftet.

Til- og fravalg af finansielle selskaber

EBITDA-reglerne omfatter ikke finansielle selskaber (enheder som anført i artikel 2, nr. 5, i skatteundgåelsesdirektivet). Finansielle selskaber kan dog som administrationsselskab fremføre beskårne låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet. Beskårne låneomkostninger kan ikke modregnes i det finansielle selskabs indkomst.

Koncerner kan dog vælge, at EBITDA-reglerne skal finde anvendelse for koncernens finansielle selskaber. Til- og fravalg efter denne bestemmelse er bindende for moderselskabet og gælder samtlige finansielle selskaber i koncernen i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor koncernens finansielle selskaber første gang medtages. Ved udløbet af denne periode kan det tilsvarende vælges for en ny 10-årsperiode. Vælger koncernen ikke at medtage koncernens finansielle selskaber, kan medregning af de finansielle selskaber tidligst vælges igen efter 10 indkomstår. Livsforsikringsselskaber kan dog ikke omfattes af EBITDA-reglen, uanset om koncernen vælger at medtage koncernens finansielle selskaber i opgørelsen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 8.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.