C.D.11.3.1.2.1 Funktionsanalyse
I transaktioner mellem uafhængige parter vil prisen normalt afspejle de funktioner, aktiver og risici som parterne har i forhold til transaktionen. Ved fastlæggelsen af den kontrollerede transaktion, og ved sammenligningen af denne med uafhængige transaktioner, er en funktions- og risikoanalyse derfor nødvendig.
Funktionsanalysen skal identificere de økonomisk betydelige funktioner der udføres af parterne, de aktiver parterne anvender eller bidrager med, og de risici som parterne påtager sig i forhold til transaktionen. Analysen fokuserer derfor på, hvad parterne rent faktisk gør og de kompetencer de leverer.
Processen med at identificere de økonomisk relevante egenskaber ved en transaktion omfatter også de forbundne parters kompetencer og kapacitet, samt hvordan disse påvirker parternes realistisk tilgængelige alternativer. Ved sammenligningen af kontrollerede transaktioner med transaktioner mellem uafhængige parter skal der tages stilling til, om lignende kompetencer og kapacitet er tilstede hos parterne i de uafhængige transaktioner. Se TPG 1.53.
Funktionsanalysen skal også tage hensyn til hvilken type af aktiver der anvendes (anlæg og udstyr, værdifulde immaterielle, finansielle aktiver mv.) samt aktivernes egenskaber (alder, markedsværdi, placering, ejendomsret beskyttelse til rådighed mv.) Se TPG 1.54.
Er der tale om fragmenterede aktiviteter skal det afgøres, om aktiviteterne er indbyrdes afhængige. Den indbyrdes afhængighed skal i givet fald fastlægges, og det skal fastlægges hvordan den forretningsmæssige aktivitet, som de forbundne parter bidrager med, er koordineret. Se herom eksemplet i TPG 1.55.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil