C.D.11.15.3.10 Hvor længe gælder en APA
Indhold
Dette afsnit handler om gyldighedsperioden for en APA.
Afsnittet indeholder:
- Aftalens varighed.
- Hvad sker der, når gyldighedsperioden udløber.
- Selvangivelse, hvis aftalen trækker ud.
Aftalens varighed
Der findes ikke generelle retningslinjer for gyldighedsperioden af bi-/multilaterale APA'er. Praksis er dog, at de typisk gælder fem år.
Hvad sker der, når gyldighedsperioden udløber
Skattestyrelsens kompetente myndighed forventer, at ansøgeren henvender sig til de kompetente skattemyndigheder i rimelig tid før den oprindelige aftale udløber for at diskutere, om APA'en kan/skal forlænges. Hvis omstændighederne mv. ikke har ændret sig væsentligt, vil sagsbehandlingstiden typisk være meget kortere end ved behandlingen af den oprindelige anmodning.
Selvangivelse, hvis aftalen trækker ud
Af forskellige årsager kan den situation opstå, at en bi- eller multilateral APA vedrørende flerårige løbende transaktioner først bliver afsluttet på et tidspunkt, hvor virksomheden har skullet selvangive mindst én gang inden for den periode, som er omfattet af APA'en.
Der opstår derfor et spørgsmål om, hvordan der skal selvangives på det givne tidspunkt. Svaret er, at det må afklares under den løbende kontakt med de kompetente skattemyndigheder. Herunder må det også afklares, hvordan den praktiske fremgangsmåde i begge/alle lande vil være, hvis indholdet af den efterfølgende APA afviger fra det allerede selvangivne.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil