C.D.11.15.1 Hvad forstås ved transfer pricing-dobbeltbeskatning?
Indhold
Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved transfer pricing-dobbeltbeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Økonomisk dobbeltbeskatning.
- Hvordan opstår dobbeltbeskatning?
- Når der foretages reguleringer af den skattepligtige indkomst.
Økonomisk dobbeltbeskatning
Ved transfer pricing-dobbeltbeskatning forstås den økonomiske dobbeltbeskatning, der opstår, når samme indkomst beskattes hos forskellige personer eller selskaber. Tilsvarende gælder forholdet mellem hovedkontor og faste driftssteder.
Hvordan opstår dobbeltbeskatning
Når en skattemyndighed er af den opfattelse, at en koncernforbundet virksomhed ikke har anvendt armslængde-priser og vilkår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil dette, hvis den skattepligtige indkomst er opgjort for lavt, medføre, at virksomhedens skattepligtige indkomst forhøjes (primær regulering). I den situation vil der opstå en reel dobbeltbeskatning.
Da der er tale om en koncernintern handel/transaktion, betyder en indkomstforhøjelse hos koncernparten i et land, at der sædvanligvis skal ske en modsvarende indkomstnedsættelse hos den koncernpart, der er handlet med i det andet land (korresponderende regulering).
Når der foretages reguleringer af den skattepligtige indkomst
Når en udenlandsk skattemyndighed har foretaget en primær regulering (forhøjelse) vedrørende en kontrolleret transaktion, kan den skattepligtige kontakte Skattestyrelsens kompetente myndighed i Danmark med henblik på, at der bliver foretaget en korresponderende regulering i Danmark. På samme måde kan reguleringen være initieret fra Danmark, og det er da den udenlandske myndighed, der skal foretage en korresponderende regulering i udlandet.
En anmodning om regulering kan sendes i papirform eller i elektronisk form til store-selskaber-sikker-post@sktst.dk.
Adressen er for nuværende:
Skattestyrelsen
Store Selskaber - Kompetent Myndighed
Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25
DK-2300 København S
Se også
Se også afsnit
- C.D.11.14 om ansættelsesfrist for transfer pricing-sager.
- C.D.11.15.2.2 om hvordan dobbeltbeskatning kan ophæves som følge af en dobbeltbeskatningsaftale.
- C.D.11.15.2.3 om EF-voldgiftskonventionen, herunder hvilke forpligtelser SKAT har for at undgå dobbeltbeskatning.
- C.F.8.1.1 om dobbeltbeskatningsaftaler.
- C.F.8.2.2.9 om forbundne foretagender.
- C.F.8.2.2.25 om den gensidige aftaleprocedure (MAP).
- Rapporten om aktion 14 i OECD's handlingsplan "Base Erosion and Profit Shifting" (BEPS), der indeholder en række foranstaltninger med henblik på at styrke effektiviteten af MAP processen.
Bemærk
En transfer pricing-regulering kan ske mellem to koncernforbundne virksomheder hjemmehørende i Danmark, mellem en koncernforbundet dansk og udenlandsk part, og mellem et selskab og dets faste driftssted.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil