C.D.11.13.1.2.3 Materiale vedrørende de økonomiske, finansielle og regnskabsmæssige data
I den landespecifikke dokumentation skal følgende materiale vedrørende de økonomiske, finansielle og regnskabsmæssige data vedlægges:
-
Hvis der findes et revideret årsregnskab for den skattepligtige for indkomståret, skal dette vedlægges, og hvis ikke, skal et eventuelt foreliggende ikke-revideret regnskab vedlægges i stedet
-
Data og allokeringsskemaer, der viser, hvordan de regnskabsmæssige data, som er brugt ved transfer pricing metoden, kan afstemmes til årsregnskabet for den skattepligtige
-
Oversigter og skemaer, der viser de relevante økonomiske, finansielle og/eller regnskabsmæssige data for de sammenlignelige uafhængige transaktioner, som er anvendt ved transfer pricing analysen, samt angivelse af kilden til disse data
Se TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 5, stk. 3.
Der skal udarbejdes og vedlægges data og allokeringsskemaer for alle transaktioner eller aktiviteter, hvor grundlaget for prisfastsættelsen findes i regnskabsmæssige data (omsætning, omkostninger, resultater, aktiver eller passiver) og er relevant i forhold til vurderingen af, om der er handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Der skal for eksempel udarbejdes data og allokeringsskemaer, når
- aflønningen er fastsat ved anvendelse af TNM metoden. Her skal eventuelle justeringer til beregningsgrundlaget og den beregnede aflønning vises.
- aflønningen er fastsat på grundlag af en delmængde af en samlet post i regnskabet. Sælger en distributør eksempelvis både egne produkter og produkter som er produceret i andre koncernselskaber, så skal grundlaget for aflønningen af salget af de produkter, som er købt fra andre koncernselskaber (fx en delmængde af omsætningen eller salgsudgifterne hertil), vises sammen med den beregnede aflønning.
- der er leveret eller modtaget serviceydelser. Her skal den relevante kostbase, opgørelsen af direkte og indirekte omkostninger samt de anvendte allokeringsnøgler og de opgjorte servicebetalinger vises.
- der er betalt eller modtaget royalties. Her skal royaltygrundlaget (fx en del af omsætningen eller produktionen) og beregningen af royaltybeløbet vises.
- der er optaget lån hos eller ydet lån til et koncernselskab. Her skal grundlaget for renteberegningen (gælden eller tilgodehavendet) vises. Eventuelle udsving gennem året skal også vises, så renteberegningen kan afstemmes til de poster der fremgår af regnskabets balance.
- der er ydet bidrag til en aktivitet og derved opnået ret til en andel af profitten fra en fælles aktivitet. Her kan det eksempelvis være de afholdte udgifter og anvendte aktiver, der er medgået til bidraget, som skal vises.
Formålet med at udarbejde data og allokeringsskemaer er at give skatteforvaltningen mulighed for at afstemme prisfastsættelsen til posterne i regnskabet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil