C.D.11.13.1.1 Fællesdokumentationen
Dette afsnit handler om de specifikke indholdskrav til fællesdokumentationen. Se bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (TP-bekendtgørelsen) § 4.
Afsnittet indeholder:
-
Koncerndiagram (C.D.11.13.1.1.1 Koncerndiagram)
-
Beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter (C.D.11.13.1.1.2 Beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter)
- Oplysninger om koncernens immaterielle aktiver (C.D.11.13.1.1.3 Oplysninger om koncernens immaterielle aktiver)
-
Oplysninger om koncernens finansiering (C.D.11.13.1.1.4 Oplysninger om koncernens finansiering)
-
Oplysninger om koncernens finansielle og skattemæssige position (C.D.11.13.1.1.5 Oplysninger om koncernens finansielle og skattemæssige position)
En transfer pricing-dokumentation skal indeholde en fællesdokumentation, hvor hele koncernen beskrives. De specifikke indholdskrav findes i TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 4.
Det er ikke meningen, at fællesdokumentationen skal vise alle detaljer om koncernen eller forklare alt hvad der foregår i koncernen. Formålet med fællesdokumentationen er at give et retvisende overblik over koncernens organisatoriske struktur, de forretningsmæssige aktiviteter og den interne finansiering heraf, koncernens væsentlige immaterielle aktiver, koncernens generelle transfer pricing-politikker samt koncernens globale finansielle- og skattemæssige position. Herved opnås, at oplysningerne om den dokumentationspligtige virksomhed og de kontrollerede transaktioner i den landespecifikke dokumentation kan læses og forstås i den rette koncern-sammenhæng. Se TPG 5.18-5.21.
Fællesdokumentationen udarbejdes for hele koncernen, og samme version med de samme oplysninger og beskrivelser gives til skattemyndigheder i alle de lande, hvor de enkelte koncernselskaber har hjemme. Der kan altså ikke laves en særlig "fællesdokumentation" med nogle oplysninger, som gives til skattemyndighederne i nogle lande, mens en anden "fællesdokumentation" med andre oplysninger, gives til skattemyndigheder i andre lande.
Alle punkter og underpunkter, der er nævnt i TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 4, skal medtages i fællesdokumentationen. Har koncernen ikke de i punkterne anførte typer af aktiviteter, aftaler, transaktioner mv., så skal det positivt anføres, at koncernen ikke har sådanne aktiviteter, aftaler, transaktioner mv., i dokumentationen under det pågældende punkt.
Se også
Afsnit C.D.11.13.1 Transfer pricing dokumentationspligten - regel og omfang om dokumentationspligten, regel og omfang.
TPG kap. V og det tilhørende Annex I.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil