Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.C.5.2.14.1 Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der har betydning for en skattefri omdannelse af en virksomhed, der i året før omdannelsen indgik i virksomhedsordningen. De generelle regler for en skattefri virksomhedsomdannelse er omtalt i afsnit C.C.7.2 Skattefri virksomhedsomdannelse

Afsnittet indeholder:

  • Hensættelse til senere faktisk hævning og mellemregningskontoen
  • Anskaffelsessummen for aktier/anparter
  • Negativ indskudskonto.

Hensættelse til senere faktisk hævning og mellemregningskontoen

Det en betingelse for at bruge reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, at alle aktiver og passiver i virksomheden er overdraget til selskabet. Se VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 1, nr. 2.

Når den virksomhed, der skal omdannes til et selskab, indgår i virksomhedsordningen, kan ejeren vælge, om

  • beløb hensat til senere faktisk hævning og
  • indeståendet på mellemregningskontoen

skal indgå i omdannelsen.

Den selvstændige kan frit vælge, om hele eller en del af beløbet skal indgå i omdannelsen eller holdes udenfor.

Vælger ejeren af virksomheden helt eller delvist at holde hensættelser til senere faktisk hævning og indeståendet på mellemregningskontoen uden for omdannelsen, kan disse beløb indgå som et "stiftertilgodehavende" i åbningsbalancen for selskabet.

De beløb, der holdes uden for, skal være udbetalt til ejeren, inden stiftelsen af selskabet. Bliver beløbet ikke udbetalt inden omdannelsen, skal det indgå i selskabets egenkapital. Selskabet er ikke skattepligtigt af beløbet, men ejeren vil blive beskattet af en senere hævning som udbytte fra selskabet.

Hæver ejeren mere end indeståendet på disse konti, skal de overskydende hævninger anses for sket i selskabet. Hvis ejeren vælger at lade hensættelser til senere faktisk hævning og indeståendet på mellemregningskontoen indgå i omdannelsen, bliver begge dele en del af selskabets egenkapital. De aktier eller anparter, som ejeren modtager som vederlag for virksomheden, får dermed en større værdi. Se VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 4.

Anskaffelsessummen for aktier/anparter

Anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne må ikke være negativ. Se VOL § 2, stk. 1, nr. 5.

Har ejeren brugt virksomhedsordningen i året før omdannelsen, kan reglerne i virksomhedsomdannelsesloven bruges, selv om anskaffelsessummen er negativ.

Driver den selvstændige flere virksomheder, skal samtlige virksomheder behandles som én virksomhed, når virksomhedsordningen bliver brugt. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3. Det er en betingelse, at alle virksomhederne bliver omdannet til et selskab, hvis omdannelsen skal kunne ske skattefrit, når der er en negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne.

En del af virksomheden kan derfor ikke omdannes, når der er opgjort en negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne, medmindre den negative anskaffelsessum bliver udlignet. Udligningen kan ske ved kontant indbetaling eller overførsel af aktiver, hvis handelsværdi mindst udgør den negative anskaffelsessum.

Bemærk

Skattestyrelsen kan tillade, at reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse bruges, selv om der ikke er sket udligning af negativ indskudskonto eller negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Se VOL § 2, stk. 4. Muligheden for dispensation er nærmere omtalt i afsnit C.C.7.2.2 Betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse.

Når flere virksomheder omdannes delvist, skal man vurdere, om aktiernes eller anparternes anskaffelsessum er negativ, før den bliver nedsat med en andel af indeståendet på konto for opsparet overskud. Der kan derfor ske skattefri omdannelse af virksomheden, når anskaffelsessummen først bliver negativ efter, at den er nedsat med indestående på konto for opsparet overskud. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 16 a, stk. 3.

Negativ indskudskonto

En virksomhed i virksomhedsordningen kan ikke omdannes skattefrit, når indskudskontoen er negativ. Se VOL § 2, stk. 1, nr. 5.

Hvis indskudskontoen er negativ, skal den være udlignet inden omdannelsen.

Udligning af negativ indskudskonto er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.14.2 Fuldstændig skattefri virksomhedsomdannelse.

Bemærk

Skattestyrelsen kan tillade, at reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse bruges, selv om der ikke er sket udligning af negativ indskudskonto eller negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Se VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 4. Muligheden for dispensation er nærmere omtalt i afsnit C.C.7.2.2 Betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse Betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.