Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.C.4.1.3 Dyr uden for husdyrbeskatningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af dyr, som ikke er omfattet af husdyrbeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Varelagerloven og værdiansættelse af dyrehold
  • Dyr uden for husdyrbeskatningsloven og varelagerloven
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Varelagerloven og værdiansættelse af dyrehold

Det er kun landbrugere, der kan anvende reglerne i HUSDYL §§ 2-5 om værdiansættelse af besætning samt reglerne for dyr i stambesætningen.

Andre skatteydere end landbrugere, der driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af dyr, herunder husdyr, skal anvende reglerne i varelagerloven på beholdningen af dyr. Se TfS 1988, 344 VLD om en kreaturhandler.

Det betyder eksempelvis at heste i et stutteri behandles skattemæssigt efter reglerne i varelagerloven, fordi hestene i et stutteri ikke anses for landbrugsheste. Se C.C.4.1.1 Husdyrbeskatningslovens begreber.

Se også

Se også afsnit C.C.2.3.1.2 Varelagerets bestanddele om varelagerets bestanddele.

Dyr uden for husdyrbeskatningsloven og varelagerloven

Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen fratrækkes udgifter til erhvervelse af besætning, og salgssummer indtægtsføres.

Værdiforøgelse eller værdinedgang af besætningen medregnes også ved opgørelsen af indkomsten.

Derimod kan der ikke foretages nedskrivning på værdien af besætningen.

Der kan heller ikke afskrives på dyr.

Uden for husdyrbeskatningsloven opereres ikke skattemæssigt med stambesætninger.

Handelspris eller kostpris

Hvis besætningen ikke hører under husdyrbeskatningsloven eller under varelagerloven, skal besætningen værdiansættes til handelspris eller kostpris.

Indkøbte dyr

Indkøbte dyr kan optages til kostpris. Det vil sige indkøbspris med tillæg af foderudgifter og eventuelle lønudgifter, og ikke til eksempelvis slagteprisen, der konkret ved ophør bliver anslået lavere. Se LSRM 1975, 22 LSR.

Dyr af egen avl

Dyr af egen avl kan derimod optages til den forventede salgspris med fradrag af normal bruttoavance.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1988, 344 VLD

En kreaturhandler, hvis lager af kreaturer udelukkende var bestemt til videresalg, var berettiget til at nedskrive lageret efter varelagerlovens regler.

 

Landsskatteretskendelser

LSRM 1975, 22 LSR

En skatteyder havde indkøbt 5.000 unge høns med henblik på ægproduktion. I begyndelsen af juni 1972 indkøbte skatteyderen yderligere godt 9.000 unge høns i 4-månedersalderen. Landsskatteretten fandt, at skatteyderens beholdning af høns ikke kunne anses for en stambesætning, og at den som handelsbesætning måtte optages til kostpris, dvs. normalt til indkøbsprisen med tillæg af foderudgifter.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.