Hvordan beskattes man af fri telefon, hvis man anvender virksomhedsordningen?

C.C.2.1.4.4.1 Overordnede regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse

Indhold

Dette afsnit beskriver først de overordnede regler for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse samt baggrunden for dem. Dernæst, hvilke personer reglerne omfatter, og hvordan reglerne påvirker indkomstopgørelsen.

Afsnittet indeholder:

• Reglerne.
• Baggrund for reglerne.
• Omfattede personer.
• Skattemæssige konsekvenser.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Reglerne

Reglerne om beskatning af den selvstændigt erhvervsdrivendes fri telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse går i hovedtræk ud på følgende:

• Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af arbejdstelefon, som han eller hun har til privat rådighed. Det skattepligtige beløb udgør 2.900 kr. årligt (2020). Se LL § 16, stk. 14, jf. stk. 12, 1. pkt.
• Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ikke af en arbejdscomputer, som han eller hun har til rådighed for at kunne arbejde på, selv om computeren også bruges privat. Se 
• Se LL § 16, stk. 14, sidste pkt.
• Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ikke af virksomhedens datakommunikationsforbindelse, hvis der via computeren er adgang til virksomhedens netværk; dette gælder, selv om den selvstændige også kan bruge datakommunikationsforbindelsen privat. Se LL (ligningsloven) § 16,  stk. 14, 2. pkt. Hvis virksomheden drives fra hjemmet, beskattes den selvstændige heller ikke af datakommunikationsforbindelsen, selv om den savner adgang til virksomhedens netværk. Dette følger af Skatteministeriets svar til Danske Advokater i L 31, bilag 5, og http://www.ft.dk/samling/2011/lovforslag/l31/bilag/5/1046955.pdf.

Bemærk:

Der blev med lov nr. 396 af 2. maj 2018 vedtaget en ændring af reglerne om beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse. Lovændringen ophævede beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse. Lovændringen skulle træde i kraft 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomståret 2020. Ved lov nr. 1584 af 27. december 2019 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.) § 1, er denne lovændring imidlertid tilbageført, således at beskatningen fastholdes. Beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse fastholdes ifølge lovens forarbejder i samme omfang som hidtil.

Baggrund for reglerne

Reglerne om beskatning af selvstændigt erhvervsdrivendes fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse blev fra og med indkomståret 2012 ændret og afløste derved den tidligere såkaldte multimediebeskatning.

Ændringen var en konsekvens af, at der samtidig blev indført særlige regler for beskatning af værdien af fri telefon, fri computer med tilbehør, og/eller datakommunikationsforbindelse, som en arbejdsgiver stiller til privat rådighed for en ansat. Se lov nr. 1382 af 28. december 2011. Disse regler finder nemlig i videst muligt omfang tilsvarende anvendelse, når de nævnte aktiver indgår i en erhvervsvirksomhed og er til privat rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende. Dette følger af Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 12. Se også lovbemærkningerne (L 31) p. 12, 2. spalte.

Se også

Se også afsnit C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne mv. om baggrunden for reglerne.

Omfattede personer

Reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse gælder for personer, der har mulighed for at bruge aktiverne privat i nogle situationer.

Disse personer er først og fremmest:

• Selvstændigt erhvervsdrivende, som har goderne til privat rådighed via egen virksomhed.
• Selvstændigt erhvervsdrivende, som får goderne stillet til privat rådighed af tredjemand.
• Medarbejdende ægtefælle.
• Begge ægtefæller/samlevende.

Den selvstændigt erhvervsdrivende, som har goderne til privat rådighed via egen virksomhed

Bestemmelsen gælder først og fremmest den selvstændigt erhvervsdrivende og de goder fra hans eller hendes egen virksomhed, som den selvstændige selv har mulighed for også at bruge privat. Se LL § 16, stk. 14.

Selvstændigt erhvervsdrivende, som får goder stillet til privat rådighed af tredjemand

Ydermere omfatter bestemmelsen goder, som tredjemand stiller til rådighed for den selvstændige, så han eller hun har mulighed for også at bruge dem privat.

Eksterne konsulenter, som er selvstændigt erhvervsdrivende, beskattes af fri computer, hvis de hver får stillet en bærbar computer til rådighed, og konsulenterne kan bruge computeren privat. Se SKM2010.836.SR. Det skal dog bemærkes, at en sådan computer er skattefri efter de nye regler. Men afgørelsen finder analog anvendelse på konsulenter, der tager en telefon med hjem, som en tredjemand har stillet til rådighed for deres private brug.

Se også

Se også afsnit C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse om personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, herunder om selvstændigt erhvervsdrivende, samt det tilhørende afgørelsesskema.

Medarbejdende ægtefælle

Reglerne for beskatning af telefon, computer og datakommunikationsforbindelse gælder tilsvarende for en medarbejdende ægtefælle i den erhvervsdrivendes virksomhed, hvis vedkommende i nogle situationer har mulighed for at bruge aktiverne også til private formål.

Bemærk

En medarbejdende ægtefælle, der er ansat som lønmodtager i en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, der stiller telefon, computer og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat brug, er omfattet af reglerne om beskatning af goderne, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for deres ansatte.

Se også

Se også afsnittene:

• C.C.2.1.4.4.5.3 om fælles regler, herunder medarbejdende ægtefælle.
• C.A.5.2.6.3 om medarbejdende ægtefælle og nærmere om vurderingen af, om den medarbejdende ægtefælle har nævnte goder til rådighed for privat brug.

Begge ægtefæller/samlevende

Beskatningen gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, som har et gode til rådighed også for private gøremål.

Den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle eller samlever har samtidig mulighed for at benytte goderne, uden at blive beskattet, blot den erhvervsdrivende ikke direkte har stillet goderne til rådighed for sin ægtefælle eller samlever.

Se også

Se også afsnittene:

• C.C.2.1.4.4.5.3 om fælles regler, herunder om lønansat ægtefælle.
• C.A.5.2.2 om personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, nærmere afsnittet om selvstændigt erhvervsdrivende.

Skattemæssige konsekvenser

Hvis en af de skatteudløsende begivenheder, som er beskrevet ovenfor, foreligger, beskattes den selvstændige mv. af 2.900 kr. pr. år (2020), jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 14, jf. stk. 12, 1. pkt. Beløbet reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal indtægtsføre de 2.900 kr. som personlig indkomst som overskud af virksomhed, og indtægten indgår i bidragsgrundlaget, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 4, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1. Se afsnit C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, indgår værdien af den private rådighed over telefon, computer og datakommunikationsforbindelse i årets resultat og anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen. Se afsnit C.C.5.2.7.1 Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien om overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien.

Til gengæld kan den selvstændigt erhvervsdrivende behandle de aktuelle aktiver som fuldt ud erhvervsmæssige i sin virksomhed, hvilket betyder, at omkostningerne i forbindelse med de nævnte aktiver kan fratrækkes fuldt ud som driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, og/eller afskrives fuldt ud efter reglerne i afskrivningsloven. Se lovbemærkningerne (L 31), side 33 og frem.

Skønnet over privat andel anses således for at være forladt med den takstmæssige beskatning af de selvstændigt erhvervsdrivende. Der kan dog forekomme sådanne specielle tilfælde, hvor spørgsmålet er, om der overhovedet er tale om selvstændig virksomhed eller om en erhvervsmæssigt anvendt telefon, computer, og/eller datakommunikationsforbindelse.

Bemærk

Der beregnes ikke moms af de 2.900 kr., som er en sats, og den selvstændige har kun delvis fradragsret for momsen af den faktiske udgift. Se ML (momsloven) § 38, stk. 2.

Den del af momsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.4.4.6 Skattemæssige og momsmæssige konsekvenser i virksomheden om skattemæssige konsekvenser i virksomheden.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: