C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
Indhold
Reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse gælder for personer, der får stillet goderne til rådighed for privat brug i en række situationer. Den omfattede personkreds er den samme som efter de tidligere gældende regler om multimediebeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Ansættelsesforhold mv.
- Bestyrelse, udvalg mv.
- Særligt for handicappede
- Selvstændigt erhvervsdrivende
- Medarbejdende ægtefælle
- Begge ægtefæller/samlevende
- Frivillige
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- C.C.2.1.4.4 Om erhvervsdrivendes beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse)
- C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
- C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.3 Telefon
- C.A.5.2.4 Computer
- C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre
- C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter
Ansættelsesforhold mv.
Beskatning af fri telefon, computer og datakommunikation gælder for personer, der får stillet multimedier til rådighed som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, fx som honorarmodtager. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1, jf. stk. 12, 13 og 14.
Eksempel på personer, der ikke er omfattet af denne persongruppe:
Ældre borgere, der fik internetadgang stillet til rådighed hjemme af kommunen i forbindelse med deltagelse i et projekt vedrørende velfærdsteknologier støttet af EU, var ikke omfattet af denne persongruppe. De pågældende havde i forvejen været tilknyttet hjemmeplejen og udstyret blev installeret og kørt af hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetog omsorgen for de ældre. Borgerne kunne når som helst stoppe deltagelsen i projektet, ligesom de ikke ville modtage løn for deres deltagelse. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering, at der ikke var tale om, at borgerne modtog multimedier som led i et ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og de skulle derfor ikke multimediebeskattes. Se SKM2010.309.SR.
Bestyrelse, udvalg mv.
Beskatningen gælder også, hvis en person er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, og som en del af dette arbejde får stillet goderne til rådighed for privat brug. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1, jf. stk. 12.
Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bl.a. fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen til brug for kommunalbestyrelsesarbejdet, blev omfattet af beskatningen efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.231.SR.
Særligt for handicappede
Hjælpemidler til personer med handicap, herunder telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, som stilles til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler, er ikke omfattet af beskatningen. Er der derimod tale om en arbejdsgiver, der stiller goderne til rådighed for privat benyttelse for en person med handicap, udløses der som udgangspunkt beskatning ligesom for alle andre arbejdstagere, der får goderne stillet til rådighed for privat benyttelse.
Selvstændigt erhvervsdrivende
Reglerne gælder for personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende og som gennem virksomheden har goderne til rådighed for privat benyttelse. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1, jf. stk. 14.
Bestemmelsen gælder også goder, som en tredjemand stiller til rådighed for privat brug for den selvstændigt erhvervsdrivende som led i udøvelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed.
Skatterådet udtalte i en konkret sag, hvor det var oplyst, at eksterne konsulenter var selvstændigt erhvervsdrivende og fik stillet en bærbar computer til rådighed af spørger, at hvis konsulenterne havde den til rådighed for privat brug, skulle de beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Det forhold, at spørger stillede en computer til rådighed for konsulenterne af og til, når der var behov for, at konsulenterne skulle kobles op på spørgers interne netværk og af sikkerhedsmæssige grunde ikke måtte anvende deres egen computer, ville ikke ændre på konsulenternes status som selvstændigt erhvervsdrivende. Se SKM2010.836.SR
Se også
Se også afsnit C.C.2.1.4.4 Fri telefon, computer med tilbehør samt datakommunikationsforbindelse Privat andel af virksomhedens varer og anden privat anvendelse (om erhvervsdrivendes beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse).
Medarbejdende ægtefælle
Reglerne om beskatning af goderne gælder tilsvarende for en medarbejdende ægtefælle i den selvstændiges virksomhed.
En medarbejdende ægtefælle, der er lønansat i en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, der har multimedier til rådighed, er også omfattet af reglerne om beskatning af goderne for medarbejdere.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2.6.3 Medarbejdende ægtefælle "Medarbejdende ægtefælle" nærmere om vurderingen af om den medarbejdende ægtefælle har multimedier til rådighed for privat brug.
Begge ægtefæller/samlevende
Beskatningen gælder for medarbejdere, der har rådighed over et gode. Hvis medarbejderen og dennes ægtefælle eller samlever af hver deres arbejdsgiver får stillet goder til rådighed for privat brug, som de hver især skal beskattes af, skal begge beskattes. Har de samme arbejdsgiver og begge får stillet telefon til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren, skal de også begge beskattes, hvis de ikke hver især opfylder betingelserne for skattefrihed.
Øvrige personer i ægtefællens husstand, herunder den anden ægtefælle, har mulighed for at benytte goderne uden, at det udløser beskatning af den anden ægtefælle, blot goderne ikke direkte er stillet til rådighed for den anden ægtefælle af arbejdsgiveren.
Skatterådet har bekræftet, at det kun er den ansatte, der får stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skal beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Den ansattes ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Se SKM2010.273.SR.
Se også
Se også afsnit
- C.A.5.2.3.1 om ægtefællerabat for fri telefon og datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.6.1 "Flere af hvert gode" for mere om goderne og ægtefæller mv.
- C.A.5.2.6.3 "Medarbejdende ægtefælle".
Frivillige
Reglerne gælder ikke for frivillige, der arbejder ulønnet og er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 M, og som led heri får multimedier stillet til rådighed.
Se også
Se også afsnit
- C.A.5.2.6.2 "Undtagelse for frivillige" om betingelserne for skattefrihed ved telefon, computer og datakommunikationsforbindelse til rådighed for frivillige.
- C.A.3.4.13 om godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger
- C.A.3.4.14 om godtgørelse til hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2010.273.SR | Det var kun den ansatte, der fik stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Den anden ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Ikke yderligere beskatning for anden ægtefælles brug. | |
SKM2010.231.SR | Kommunalbestyrelsesmedlemmer fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen og blev derfor omfattet af beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Beskatning. Skulle ikke multimediebeskattes, hvis kommunen godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Ikke beskatning af goder - beskatning af godtgørelse. |
Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2010.836.SR | Den dagældende bestemmelse gjaldt også multimedier, som en tredjemand stiller til rådighed for privat brug for den selvstændigt erhvervsdrivende som led i udøvelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed. Det var oplyst, at eksterne konsulenter var selvstændigt erhvervsdrivende og fik stillet en bærbar computer til rådighed af spørger. Hvis de havde den til rådighed for privat brug, skulle de beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Det forhold, at spørger stillede en computer til rådighed for konsulenterne af og til, når der var behov for, at konsulenterne skulle kobles op på spørgers interne netværk og af sikkerhedsmæssige grunde ikke måtte anvende deres egen computer, ville ikke ændre på konsulenternes status som selvstændigt erhvervsdrivende. Konsulenter omfattet af beskatning. | |
SKM2010.273.SR | Det var kun den ansatte, der fik stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Den anden ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Ikke yderligere beskatning for anden ægtefælles brug. | |
SKM2010.231.SR | Kommunalbestyrelsesmedlemmer fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen og blev derfor omfattet af beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Omfattet af beskatningen. |
Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2010.309.SR | Ældre borgere fik internetadgang stillet til rådighed hjemme af kommunen ved deltagelse i et projekt vedrørende velfærdsteknologier støttet af EU. De pågældende var i forvejen tilknyttet hjemmeplejen og udstyret blev installeret og kørt af hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetog omsorgen for de ældre. Deltagerne kunne når som helst stoppe deltagelsen og modtog ikke løn. Ud fra en konkret vurdering var der ikke tale om, at borgerne modtog multimedier efter de dagældende regler om multimediebeskatning som led i et ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Ikke omfattet af beskatningen. | |
SKM2010.273.SR | Det var kun den ansatte, der fik stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Den anden ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Ikke yderligere beskatning af ægtefælles brug. | |
SKM2010.231.SR | Kommunalbestyrelsesmedlemmer fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen og blev derfor omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Omfattet af beskatningen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil