Hvornår kan der være tale om maskeret udbytte? Hvordan beskattes maskeret udbytte?

C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?

Indhold

Dette afsnit beskriver de situationer, hvor der kan opstå maskeret udbytte og lovhjemlen til beskatning af den maskerede udbytte.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår opstår maskeret udbytte?
• Beskatning af maskeret udbytte.

Hvornår opstår maskeret udbytte?

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

• Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest. Se afsnit C.B.3.5.2 Maskeret udbytte i forbindelse med selskabets udgifter om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt. Se afsnit C.B.3.5.3 Maskeret udbytte i forbindelse med selskabets indtægter om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien. Se afsnit C.B.3.5.4 Enkeltstående udlodninger om praksis for denne type maskeret udlodning.

Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte.

Beskatning af maskeret udbytte

Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Hjemmelen til at korrigere selskabets indkomst med maskeret udbytte er de almindelige regler om, hvad der er skattepligtig indkomst efter statsskatteloven §§ 4 og 5 sammenholdt med, hvad der efter statsskatteloven § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår svarende til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Se LL (ligningsloven) § 2.

Aktionærer beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Se LL (ligningsloven) § 16 A. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Se også

• Afsnit C.D.11.1 Armslængdeprincippet i LL § 2 om armslængdeprincippet i LL § 2
• Afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb om det skattemæssige udbyttebegreb
• Afsnit C.B.3.6 Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning? om beskatning af maskeret udbytte.