Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.B.1.2.2 Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber

Indhold

Dette afsnit handler om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Selskaber mv. omfattet af reglen
  • Ikrafttrædelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit (C.B.1.3.3 Gevinst og tab på fordringer - KGL §§ 3, 4 , 5 og 24 A) om beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer.

Regel

Kursgevinster på fordringer mellem koncernforbundne selskaber skal behandles efter kursgevinstloven og er derfor skattepligtige efter KGL (kursgevinstloven) § 3. Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2.

Reglen er indsat ved § 11, nr. 1, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Reglen forhindrer, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Kursgevinsten omkvalificeres ikke til maskeret (skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets indflydelse.

Afdrag på fordringer mellem koncernforbundne selskaber mv. efter LL (ligningsloven) § 2 skal uanset reglerne i LL (ligningsloven) §§ 16A og 16B behandles som kursgevinster. Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2. 

Praksis om at anse afdrag på fordringer fra et datterselskab til et moderselskab som maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet gælder derfor ikke for afdrag, der foretages den 22. april 2009 eller senere. Se SKM2009.22.SR.

Selskaber mv. omfattet af reglen

Selskaber mv., der koncernforbundne efter LL (ligningsloven) § 2, er omfattet af reglen.

Se om LL (ligningsloven) § 2 og begrebet "koncernforbundne" i C.D.11.1 Armslængdeprincippet i LL § 2.

Ikrafttrædelse

Reglen har virkning for afdrag, der foretages den 22. april 2009 eller senere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2009.22.SR

Afdrag på fordringer fra et datterselskab til et moderselskab anses som maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet.

For afdrag, der foretages den 22. april 2009 eller senere gælder KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2. Dvs. at afdrag på fordringer ikke anses som maskeret udlodning til moderselskabet, men som en skattepligtig kursgevinst.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.