Hvordan beskattes tildeling af en tegningsret?
C.A.5.17.2.2.2.1 Tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet
Indhold
Dette afsnit handler om, at tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om tegningsretter
- Regel.
Generelt om tegningsretter
Tegningsretter kan enten udnyttes til tegning af aktier, sælges eller udløbe udnyttet.
Regel
Tegningsretter, der tildeles en medarbejder uden at være omfattet af LL § 7 P eller § 28, skal beskattes efter de almindelige regler om retserhvervelse. Det betyder, at medarbejderen skal beskattes af værdien af tegningsretterne på retserhvervelsestidspunktet. Se LL (ligningsloven) § 16. Værdien af tegningsretterne beskattes som lønindkomst.
Den skattepligtige værdi af tegningsretterne opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af tegningsretten. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 2, nr. 7.
Hvis tegningsretterne først retserhverves på udnyttelsestidspunktet (tidspunktet hvor aktien tegnes), opgøres værdien som forskellen mellem markedskursen og tegningskursen på udnyttelsestidspunktet.
Se også
Se også afsnit
- C.A.5.17.1 om LL (ligningsloven) § 16
- C.A.5.17.2.3.1 om køberetter, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 28.
- C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
- C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 7 H.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil