Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.A.10.4.2.4.5 Beskatning af udbetalinger

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan beskatning af udbetalinger fra en pensionsordning mv., der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 1, behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Modifikation.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Udbetalinger fra ordningerne medregnes i den skattepligtige indkomst. Det gælder uanset, om udbetalingen sker som løbende ydelser eller engangsbeløb. Se § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 6.

Beskatningen sker ud fra en symmetribetragtning om, at der skal ske beskatning af udbetalingerne i det omfang, der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Afkastet af ordningen skal også beskattes ved udbetalingen, fordi det ikke er blevet beskattet løbende i den periode, hvor ordningen har eksisteret.

Kapitalpensioner

Hvis der er tale om ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger, og der sker udbetaling fra den udenlandske ordning på tilsvarende vilkår, som når en kapitalpensionsordning udbetales til lav afgiftssats (40 pct.), dvs. at udbetaling enten sker ved pensionsopsparerens

  • pensionsudbetalingsalder efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a, ( eller fyldte 60. år, hvis ordningen er oprettet før d. 1. maj 2007)
  • varigt nedsatte funktionsevne (arbejdsevne/erhvervsevne)
  • livstruende sygdom eller
  • død.

så skal udbetalingen fra den udenlandske ordning imidlertid kun medregnes i den skattepligtige indkomst med 75 pct. af udbetalingen.

Se SKM2011.195.SR, hvor et pensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der blev modtaget i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, ansås for et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen.

Modifikation

Udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger (krone-for-krone), som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 6, 3. pkt. (som er indsat ved lov nr. 1500 af 18. december 2013, § 2, nr. 11.)

Udbetalinger anses først at hidrøre fra de indbetalinger, der er foretaget i perioden efter, at vedkommende er blevet skattepligtig eller hjemmehørende i Danmark.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2011.195.SR

Pensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der bliver modtaget i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses for et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen.

SKM2011.101.SR

Skatterådet bekræftede, at en forsikringspræmie til en svensk kollektiv, aftalepligtig "tjänstegrupplivförsäkring" var skattepligtig efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.