Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.A.10.2.1.6.2.3 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer af den udloddede del

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer af den udloddede del. Der kan være civilretlige regler, der gør, at de pågældende dispositioner ikke kan gennemføres.

Afsnittet indeholder:

  • Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer af den udloddede del
  • Hvad er konsekvensen for ægtefællen?
  • Beskatning ved udbetaling.

Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer af den udloddede del

Ægtefællen indtræder som forsikret og ejer af den udloddede del, uden at det betragtes som en disposition, der er afgiftspligtig. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 3, nr. 3.

Det er en forudsætning for, at ægtefællen kan indtræde som forsikret og ejer, at dette er muligt over for pensionsinstituttet, og at pensionsinstituttet accepterer det.

Hvad er konsekvensen for ægtefællen?

Konsekvensen er, at pensionsordningen fuldt ud er overgået til den ægtefælle, der får ordningen udloddet. Det indebærer, at pensionsordningen skal anses for tegnet på denne ægtefælles liv og helbred. Udbetaling sker i overensstemmelse med ægtefællens egen alder og helbredsforhold. Den udloddede del af pensionsordningen kan ikke udbetales ved den tidligere ejers død, invaliditet mv., fordi den tidligere ejers alder, liv og heldbred er uden betydning for den udloddede del.

Ægtefællen har fradragsret for indbetalinger til ordningen og har ret til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19. Se afsnit C.A.10.2.1.3.2 Private ordninger med indbetalingsperiode på 10 år eller mere om private ordninger med en indbetalingsperiode på 10 år eller mere og afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 Arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte om arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte.

Ægtefællen overtager indbetalinger, der svarer til den udloddede del, fordi ægtefællen anses for at være den, der oprindeligt oprettede den udloddede del. Om konsekvenserne heraf henvises til "Hvad kan ægtefællen gøre?" i afsnit C.A.10.2.1.6.2.2 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen indtræder som ejer af den udloddede del om udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen indtræder som ejer af den udloddede del.

Er der indsat begunstigede, er ægtefællens dødsfald afgørende for tidspunktet for udbetaling til de begunstigede.

Beskatning ved udbetaling

Reglerne for udbetaling til ejeren gælder også for udbetaling til ægtefællen.

Se afsnit C.A.10.2.1.6.2.1 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen kan indsætte begunstigede efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om reglerne for udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen kan indsætte begunstigede efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.