A.C.3.2.1.3.4.5 For sen transfer pricing dokumentation, SKL § 84, nr. 5
Afsnittet indeholder:
-
Regel
-
Personer omfattet af reglen
-
Fuldbyrdelsestidspunkt
Regel
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen undlader rettidigt at indsende
-
den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, der er pligt til at udarbejde efter SKL (skattekontrolloven) § 39,
-
land for land-rapport efter SKL (skattekontrolloven) § 48, § 49 og § 51, eller
-
revisorerklæring efter SKL (skattekontrolloven) § 43
straffes med bøde.
Skriftlig dokumentation
SKL (skattekontrolloven) § 39 indeholder regler om, at skattepligtige omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 38 og § 40, stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelse af priser og vilkår for kontrollerede transaktioner (TP-dokumentation).
Efter SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 3, skal dokumentationen udarbejdes løbende og senest være færdig ved oplysningsfristen. Dokumentationen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen efter anmodning og inden for en fastsat frist, der ikke kan være på mindre end 60 dage.
SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 4, indeholder en regel om, at den skattepligtige alene skal udarbejde skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder om det. Fristen for indsendelse af dokumentationen kan ikke være på mindre end 60 dage.
Land for land-rapport
SKL (skattekontrolloven) § 48 indeholder regler om, at en multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal indgive en land for land-rapport, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i forudgående regnskabsår. Rapporten skal indgives senest 12 måneder efter indkomståret.
SKL (skattekontrolloven) § 49 indeholder regler om, at et koncernselskab, der ikke er det ultimative moderselskab, under visse betingelser skal indgive land for land-rapport.
Efter SKL (skattekontrolloven) § 51 skal et selskab omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 48, stk. 1, eller SKL (skattekontrolloven) § 49, stk. 2, senest inden udgangen af indkomståret meddele told- og skatteforvaltningen, at selskabet er forpligtet til at indgive land for land-rapporten.
Revisorerklæring
SKL (skattekontrolloven) § 43 indeholder regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 38 eller SKL (skattekontrolloven) § 40, stk. 1, at indsende en revisorerklæring om den dokumentation for kontrollerede transaktioner, som virksomheden har indsendt efter SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 3 og 4.
SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, viderefører SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3
SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, viderefører SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Se A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17 om SKL-Lbk 1264 § 17.
Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL (skattekontrolloven) § 84, nr.5, jf. SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Personer omfattet af reglen
Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal udarbejde dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.
Fuldbyrdelsestidspunkt
SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, er fuldbyrdet, hvis det materiale, som told- og skatteforvaltningen har anmodet om at få indsendt efter reglerne nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, ikke bliver indsendt inden for den fastsatte frist.
Se også
Se også A.C.3.5.3.6 Bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, for sen transfer pricing dokumentation om bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, manglende transfer pricing-dokumentation.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil