A.C.2.1.2.1.4.2.4 Skattemæssigt årsregnskab
Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om pligten for erhvervsdrivende til - inden oplysningsfristens udløb - at udarbejde og indgive til Skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab.
Se SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en sammenskrivning og videreførelse af bestemmelserne i den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt.
Ved ”erhvervsdrivende” i § 3, stk. 2, nr. 1, forstås enhver, der udøver erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.
Skatteministeren har udnyttet de tidligere regler ved udstedelse af to bekendtgørelser om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. (mindstekravsbekendtgørelserne). Det drejer sig om
-
bekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018), og
-
bekendtgørelse for større virksomheder (bekendtgørelse nr. 1295 af 14. november 2018).
I bekendtgørelserne er det navnlig fastsat, at mindre virksomheder ikke skal indgive et skatteregnskab sammen med selvangivelsen, men at de derimod i selvangivelsen skal afgive supplerende oplysninger om udvalgte regnskabstal til brug for Skatteforvaltningens kontrol. Skatteforvaltningen kan dog anmode virksomheden om inden en frist på 1 måned at indgive skatteregnskabet eller dele heraf. De virksomheder, som enten bliver bedt om at indsende skatteregnskabet, eller som har pligt til at indgive det sammen med selvangivelsen, kan undlade at sende Skatteforvaltningen de dele af regnskabet (årsrapporten), i det omfang de allerede har sendt det til Erhvervsstyrelsen.
Skattemæssigt regnskab
Udtrykket ”skattemæssigt årsregnskab” dækker det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige specifikationer og opgørelser. Det kan være et driftsmæssigt regnskab med skattemæssige korrektioner.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil