A.B.4.6.1 Forsinket eller manglende angivelse/indberetning
Indhold
Dette afsnit handler om konsekvenserne, hvis virksomheden ikke angiver/indberetter rettidigt.
Afsnittet indeholder:
- Foreløbig fastsættelse
- Afgift
- Inddragelse af registrering
- Påbud og bøder
Foreløbig fastsættelse
Skatteforvaltningen kan fastsætte en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigbeløb, hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode. Se OPKL § 4, stk. 1.
Dette gælder også, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning til indkomstregisteret for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdt A-skat, AM-bidrag og udbytteskat. Se OPKL § 4, stk. 1.
Det foreløbige tilsvar skal betales senest 14 dage efter Skatteforvaltningens påkrav herom. Se OPKL § 4, stk. 1.
Afgift
Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for hver foreløbig fastsættelse. Se OPKL § 4, stk. 2.
Hvis en foreløbig fastsættelse omfatter både A-skat og AM-bidrag, skal der dog kun betales én afgift pr. afregningsperiode. Se OPKL § 4, stk. 2.
Inddragelse af registrering
Hvis Skatteforvaltningen fire gange i træk har foretaget foreløbige fastsættelse af en virksomheds tilsvar, kan Skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen vedrørende det pågældende registreringsforhold. Se OPKL § 4, stk. 3.
De nærmere regler for at inddrage registreringen i dette tilfælde er beskrevet i afsnit G.A.3.3.4.2.
Påbud og bøder
Skatteforvaltningen kan også give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de bestemmelserne i OPKL § 2, stk. 1 og 2. Se OPKL § 4 a, stk. 1.
Skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder indtil påbuddet efterleves. Se OPKL § 4 a, stk. 1, og OPKL § 18 a. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag. Se OPKL § 18 a.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil