Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvornår skal der indeholdes A-skat? Hvornår skal der indeholdes A-skat i forbindelse drikkepenge?

A.B.4.1.1.1.1 Indeholdelsespligt

Indhold

Dette afsnit handler om pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel

  • Undtagelse

  • Særligt om drikkepenge

  • Særligt om udenlandske virksomheder m.v.

  • Særligt om kildeskat til Grønland

Hovedregel

Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 1.

Arbejdsgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 49 A, stk. 1-2, skal også indeholde AM-bidraget. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 1, KSL (kildeskatteloven) § 49 C og AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 7.

Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 3.

Særligt om drikkepenge

Hvis der erhverves A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i tjenesteforhold på den måde, at den skattepligtige beholder beløb, som han modtager fra tredjemand i medfør af tjenesten (f.eks. drikkepenge), skal A-indkomsten og AM-bidraget opgøres hver gang der mellem den skattepligtige og arbejdsgiveren foretages opgørelse af de modtagne beløb. A-indkomsten og AM-bidraget skal dog opgøres mindst en gang månedlig. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 og KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 1.

Samtidig med opgørelsen af A-indkomsten og AM-bidraget skal den skattepligtige afgive den A-skat, som svarer til A-indkomsten, til arbejdsgiveren. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 og KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 1.

Den skattepligtige kan afskediges til øjeblikkelig fratræden, uanset opsigelsesvarsel, hvis han undlader at afgive A-skatten og AM-bidraget. Se KSL (kildeskatteloven) § 49 og KSL (kildeskatteloven) § 49 B, stk. 1.

Særligt for udenlandske virksomheder m.v.

En indkomst skal udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, hvis indkomsten udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som

  1. er skattepligtig efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a, og

  2. har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.

Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 4.

I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse af A-skat. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 4.

Skatteforvaltningen kan fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet, når særlige forhold taler herfor. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 4.

Særligt om kildeskat til Grønland

Skatteministeren kan indgå aftale med Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden del af riget. Se KSL (kildeskatteloven) § 88, stk. 1.

Skatteministeren fastsætter også de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i dette tilfælde. Se KSL (kildeskatteloven) § 88, stk. 3.

Disse regler findes i KSLbek §§ 38-40.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.