Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.B.3.2.1.8 Oplysninger til brug for skyggesambeskatning

Indhold

Dette afsnit handler om oplysninger til brug for skyggesambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel

Regel

Et dansk selskab mv., der før lov nr. 426 af 6. juni 2005 indgik i en frivillig sambeskatning med et eller flere datterselskaber, fast driftssteder eller faste ejendomme i udlandet, skal efterbeskattes ("skyggesambeskattes") af en genbeskatningssaldo vedrørende disse datterselskaber, driftssteder eller ejendomme.

Af hensyn til Skatteforvaltningens kontrol med grundlaget for opgørelsen af genbeskatningssaldoen skal det skattemæssige årsregnskab for det danske selskab mv. indeholde:   

  • Redegørelse for koncernstrukturen i både Danmark og udlandet ved indkomstårets begyndelse og afslutning med forklaring af ændringer i årets løb.
  • Bevægelserne i løbet af året og beløbet, som et dansk selskab mv. overfører for det efterfølgende år til genbeskatningssaldoen for
    • hvert datterselskab, hvert fast driftssted eller hver fast ejendom i udlandet, hvor der er en genbeskatningssaldo,
    • herunder oplysning om overflytning af saldoen mellem selskaber, faste driftssteder eller faste ejendomme og betingelserne for overflytningen.
    • Ved ophør af virksomhed i et udenlandsk selskab, fast driftssted eller fast ejendom, hvor der er en genbeskatningssaldo, skal det oplyses, hvordan virksomheden videreføres.
  • Oplysning, om reglerne i LL (ligningsloven) § 5 G om dobbelt fradrag er opfyldt.
  • Oplysning om den betalte skat i domicillandet, i det omfang mulighederne for nedslag for betalte skatter i udlandet efter LL (ligningsloven) § 33, stk. 5, anvendes, samt oplysning om efterfølgende ændring af den udenlandske betalte skat for tidligere år.
  • Oplysning om, hvordan det udenlandske datterselskab har opgjort den skattepligtige indkomst i domicillandet med hensyn til LL (ligningsloven) § 5 I og reglerne om maksimering af credit.

Efter SKATs anmodning skal det danske selskab mv.:

  • Inden 1 måned kunne dokumentere den betalte skat i domicillandet.
  • Inden 3 måneder kunne vise det interne regnskab for de udenlandske selskaber mv.,
    • der indgår i det danske moderselskabs koncernregnskab (koncernkonsolidering) eller dettes højere modervirksomhed,
    • hvor det danske moderselskab er fritaget for at udarbejde koncernregnskab efter regnskabslovgivningen.
  • Samtidig skal der redegøres for sammenhængen mellem det officielle datterselskabsregnskab og det interne regnskab.
  • Oplyse, om der er set bort fra underskud efter LL (ligningsloven) § 33 H, og herunder kunne vise en opgørelse af beløbet, der ses bort fra.

Se mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018 §§ 35-36.

Se også

Se også om overgangsregler for genbeskatning af underskud ("skyggesambeskatning") i afsnit C.D.3.4 Overgangsregler for genbeskatning af underskud ("skyggesambeskatning").

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.