Hvornår har man pligt til at bogføre? Hvem er omfattet af bogføringspligt?
A.B.3.1.1 Hvem har bogføringspligt
Indhold
Dette afsnit handler om hvem, der har bogføringspligt.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Hovedregel
- Undtagelser
- Virksomheder, der er omfattet af pligter efter årsregnskabsloven.
Definition
Definition af "erhvervsdrivende virksomhed", der efter bogføringslovens hovedregel har bogføringspligt:
- En virksomhed anses for erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter,
- når den leverer varer, rettigheder, pengemidler, tjenesteydelser eller lignende, og
- når virksomheden som modydelse for disse leverancer modtager vederlag i form af penge eller penges værdi.
- En virksomhed anses dog altid for at være erhvervsdrivende eller udøve erhvervsaktiviteter,
- hvis den er omfattet af selskabsloven, erhvervsfondsloven, lov om erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende efter lovgivningen.
- Og dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget for kravene i de nævnte love.
Hovedregel
Efter bogføringsloven er der bogføringspligt for:
- Erhvervsdrivende virksomheder, der er etableret i Danmark, og af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves i Danmark af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.
- Virksomheder, organisationer og sammenslutninger mv., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark, og som ikke i forvejen er omfattet af bogføringspligten for erhvervsdrivende virksomheder eller erhvervsaktiviteter i Danmark.
- Virksomheder mv., der som betingelse for tilskud fra den danske stat eller EU skal afgive regnskabsmæssige oplysninger.
Se bogføringslovens §§ 1-2 og Erhvervsstyrelsens Bogføringsvejledning bogfoeringsvejledningen, juni 1999, kap. 3.
Undtagelser
Der gælder følgende undtagelser:
- En virksomhed mv., der efter hovedreglen er bogføringspligtig som betingelse for tilskud fra den danske stat eller EU, kan helt eller delvist fritages for bogføringspligten af myndigheden, der udbetaler tilskuddet.
- Dog kan hel eller delvis fritagelse for bogføringspligten først ske efter aftale mellem tilskudsmyndigheden og Skatteforvaltningen, hvis virksomheden mv. efter hovedreglen også er bogføringspligtig på grund af afgiftspligt eller fuld eller begrænset skattepligt til Danmark.
- Bogføringsloven gælder ikke for virksomheder, organisationer og sammenslutninger mv.,
- der er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen, eller
- som udelukkende er omfattet af regnskabsregler, der er fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
- Ikke bogføringspligt for fysiske personer, der inden den 1. juli 1999 havde begyndt en virksomhed (mindre landbrug),
- og som ikke var bogføringspligtig efter den dagældende bogføringslov, og som ikke driver anden erhvervsmæssig aktivitet.
- Hvis virksomheden overdrages til anden ejer, indtræder bogføringspligten.
Se
- Bogføringslovens §§ 1-2.
- Bogføringslovens § 19, stk. 6,
- der henviser til § 1, litra C, nr. 35-37, jf. stk. 2 og 3 i den dagældende bogføringslov (LBK nr. 60 af 19. november 1986).
- Erhvervsstyrelsens Bogføringsvejledning bogfoeringsvejledningen, juni 1999, kap. 3.
Virksomheder, der er omfattet af pligter efter årsregnskabsloven
Efter årsregnskabsloven er der pligt til at aflægge årsregnskab for alle erhvervsdrivende virksomheder, der er defineret på samme vis som efter bogføringsloven. Se årsregnskabslovens § 1, stk. 1-2.
Dog er det primært - typisk større - erhvervsdrivende virksomheder, der er organiseret som juridiske personer med begrænset ansvar eller som interessentskaber eller kommanditselskaber, der er omfattet af de nærmere regler for årsregnskab. Se årsregnskabslovens §§ 3-6.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil