A.B.1.2.9.8.3.1 Medlemsstaternes og herunder Danmarks forpligtelser
Danmark er i kraft af sit EU-medlemskab og sin konkrete implementering af DAC6 forpligtet til at deltage i den informationsudveksling, der er fastlagt ved DAC6. Udvekslingen foregår gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. DAC artikel 8ab, stk. 13, som indsat i DAC ved DAC6. De kompetente myndigheder er defineret i DAC (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet) artikel 3, stk. 1, og er tillagt en række forskellige kompetencer efter DAC.
I Danmark er den kompetente myndighed Skatteforvaltningen. Se om den danske kompetente myndighed Juridisk Vejledning afsnit https://skat.dk/skat.aspx?oID=2061361&chk=216701 C.F.8.2.26.1.2.
I henhold til DAC6 artikel 8 ab, stk. 13, skal udveksling fra Danmark til de øvrige EU-medlemsstater omfatte alle de oplysninger, der er indgivet til Danmark i medfør af stk. 1-12 (i dansk ret gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019, der er udstedt med hjemmel i bl.a. SIL § 46 a). Oplysningerne skal være struktureret som angivet i artikel 8ab, stk. 14 (gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22).
Udvekslingen skal ifølge artikel 8ab, stk. 17, ske inden for en måned efter udløbet af det kvartal, hvor oplysningerne blev indgivet, dvs. pr. 31. januar, 30. april, 31. juli og 31. oktober i hvert kalenderår. Den første udveksling skal gennemføres senest den 31. oktober 2020.
Den første udveksling vil skulle indbefatte oplysninger, der er indberettet om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt er taget i perioden fra den 25. juni 2018 til og med den 30. juni 2020. Indberetning af sådanne ordninger til Skatteforvaltningen skal ske senest den 31. august 2020, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 32, stk. 2, der gengiver indholdet i DAC6 artikel 8ab, stk. 12.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil