Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.B.1.2.9.4.8.9 Kendetegn C 4 – Forskelligt vederlag

Kendetegn C 4 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 5, og lyder således:

"Der findes en ordning, som omfatter overførsel af aktiver, og hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skattemæssigt behandles som modydelse for aktiverne."

Kendetegnet omfatter tilfælde, hvor to eller flere stater værdiansætter et aktiv forskelligt, hvilket kan resultere i dobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning. Dette kan fx skyldes forskelle i værdiansættelsesprincipper eller anvendte beregningsfaktorer, eller at det ene land (sælgers land) fx tillader anvendelsen af bogført værdi eller skattemæssigt nedskrevet værdi som salgssum, mens det andet land (købers land) anvender markedsværdien som afskrivningsgrundlag.

Eksempel

Et dansk selskab overdrager en række aktiver til et datterselskab i en fremmed stat for 100 mio. kr., hvilket skattemæssigt lægges til grund i Danmark. I den fremmede stat er skattemyndighederne efterfølgende villige til at forhøje anskaffelsessummen til 150 mio. kr., hvilket kan lade sig gøre uden at inddrage de danske skattemyndigheder, da den fremmede stat ikke har en regel svarende til LL (ligningsloven) § 2, stk. 6. Datterselskabet kan eventuelt have indgået en unilateral APA med skattemyndighederne i den fremmede stat forud for overdragelsen, hvor det er accepteret, at en værdi på 150 mio. kr. i sidste ende kan lægges til grund skattemæssigt.

Eksempel

Land Y ser skattemæssigt bort fra værdistigninger, såfremt et aktiv erhverves og sælges igen inden for 48 timer. Et selskab beliggende i land X overdrager et internt oparbejdet immaterielt aktiv for 100 mio. kr. til et datterselskab i land Y. Inden for 48 timer videreoverdrages aktivet for 300 mio. kr. til et søsterselskab i land Z. Herved er følgende beløb lagt til grund skattemæssigt i de forskellige lande:

  • Land X: 100 mio. kr.
  • Land Y: 100 mio. kr.
  • Land Z: 300 mio. kr.

Koncernen har herved samlet set opnået et væsentligt højere afskrivningsgrundlag (300 mio. kr.) sammenlignet med det beløb, der er lagt til grund ved exit-beskatningen i land X (100 mio. kr.).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.