A.B.1.2.9.4.6.3 Kendetegn A 3 - standardiseret dokumentation
Kendetegn A 3 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 15, nr. 3 og lyder således:
"En ordning, der i væsentlig grad bygger på standardiseret dokumentation og/eller -struktur og er tilgængelig for mere end én relevant skatteyder uden i væsentlig grad at skulle tilpasses med henblik på gennemførelse."
Kendetegnet er meget bredt formuleret og vil ud fra en umiddelbar betragtning kunne omfatte en række produkter, som er standardiserede. Kriteriet om det primære formål skal dog også være opfyldt.
Hovedsigtet med bestemmelsen er således tilfælde, hvor der er tale om færdige pakkeløsninger, hvor det primære formål eller et af de væsentligste formål er skatteundgåelse, og hvor ordningen markedsføres til en større kreds, eller i det mindste kan anvendes af en større kreds uden væsentlig tilpasning.
Der er ikke belæg for at antage, at kendetegnet alene omfatter markedsegnede ordninger. Dog må det i praksis antages, at det hovedsageligt vil være markedsegnede ordninger, som omfattes af kendetegnet. Se afsnit A.B.1.2.9.4.2.1.
Mange finansielle produkter, såsom investeringsbeviser, der sælges til detailkunder, baserer sig som udgangspunkt på standardiseret dokumentation pga. regulatoriske krav. Visse finansielle produkter kan endvidere have politisk vedtagne skatteincitamenter indbygget i produktet, fx pensionsprodukter.
Udbyderne af sådanne produkter vil dog kun være indberetningspligtige af ordningen, hvis den er grænseoverskridende, hvis udbyderen er klar over eller burde vide at den medvirker til en indberetningspligtig ordning, og hvis det primære formål eller et af de vigtigste formål er at opnå en skattefordel. Investering i finansielle produkter og pensionsprodukter vil ofte være båret af andre hensyn som fx risikospredning og forventet afkast.
Dette hindrer dog ikke, at der kan være konkrete situationer, hvor en investering i fx en investeringsforening kan have som sit primære formål eller et af de vigtigste formål at opnå en skattefordel, men det kan næppe som udgangspunkt antages at være tilfældet.
At nogle produkter for den enkelte kunde er skattemæssigt mere fordelagtige end andre, kan ikke i sig selv medføre, at formålet eller et af de vigtigste formål med investeringen er at opnå en skattefordel.
>Eksempel
Investeringer i en virksomhed fx gennem en kapitalfond kan være omfattet af kendetegn A3, hvis fx kapitalfonden benytter sig af en standardiseret struktur og markedsfører investeringsmuligheden over for en større kreds af potentielle investorer. Det forudsætter dog også, at der indgår indberetningspligtige skatteydere eller mellemmænd samt at kriteriet om det primære formål er opfyldt..
I denne forbindelse kan kapitalfonden eller eller et eventuelt managementselskab i sig selv få status som mellemmand i forhold til ordningen, hvis de har den nødvendige tilknytning til EU. Se BEK nr. 1634 af 27. december 2019 § 2, stk. 4 og afsnit A.B.1.2.9.5.3 Mellemmand.
For den enkelte investor i kapitalfonden er det Skattestyrelsens opfattelse, at investor kan være en relevant skatteyder i ordningen. Investeringen kan indebære en skattefordel for investoren, hvis der er etableret en struktur, som giver en reduceret skattebetaling i de underliggende selskaber, således at investorens afkast efter skat forøges som følge af den reducerede beskatning.
Efter Skattestyrelsens opfattelse vil kriteriet om det primære formål være opfyldt, hvis
- investoren eller eventuelle medvirkende mellemmænd er bekendt med, at den af kapitalfonden etablerede struktur indeholder en skattefordel, der medfører, at investors afkast efter skat forøges som følge af lavere skattebetaling i de underliggende selskaber, og
- denne lavere skattebetaling udgør en væsentlig del af de økonomiske forudsætninger for kapitalfondens investering i den underliggende virksomhed.<
Eksempel
Pensionsprodukter har ofte standardiseret dokumentation, og der kan argumenteres for, at skattefradraget på indbetalingstidspunktet vil blive set som den største fordel. Med indførelsen af det PanEuropæiske pensionsprodukt (PEPP) forventes det, at der fremadrettet vil ske en stigning i grænseoverskridende salg af pensionsprodukter.
I det omfang et pensionsprodukt har standardiseret dokumentation, vil det kunne være omfattet af kendetegn A 3. Herefter må der tages stilling til, om kriteriet om, at det primære formål eller et af de vigtigste formål er at opnå en skattefordel, er opfyldt.
Hvis fx en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, indskyder på en pensionsordning i udlandet med samme skattemæssige konsekvenser som ved indskud på en pensionsordning i Danmark, kan formålet ikke siges at være at opnå en skattemæssig fordel. Se også afsnit A.B.1.2.9.4.5.2 Er der en skattefordel?.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil