A.B.1.2.8.3 Indberetningspligt for kulturinstitutioner
Indhold
Dette afsnit omhandler indberetningspligt for kulturinstitutioner, der er berettigede til at modtage gaver/gavebeløb med fradragsret for giveren.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over ændringer
- Indberetningen
Se SIL § 40.
Regel
Efter SIL § 40 skal kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter LL (ligningsloven) § 8 S for fradragsret for gavegiver, indberette til Skatteforvaltningen om gavens værdi og gavegiverens identitet.
Bestemmelsen i SIL § 40 er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7 K.
Oversigt over ændringer
Tidligere SKL (skattekontrolloven) | Gældende SIL | Indholdet af ændringer |
§ 7 K | § 40 | Efter bestemmelsen skal kulturinstitutioner, der modtager gaver, som opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, indberette oplysninger om gavens værdi og gavegiverens identitet til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere lovgivning. |
Indberetningen
Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der er fradragsberettigede efter ligningslovens (LL (ligningsloven)) § 8 S for gavegiver, skal til Skatteforvaltningen indberette om:
- gavens værdi og
- gavegiverens identitet.
Se SIL § 40.
Efter LL (ligningsloven) § 8 S er det en betingelse for fradragsretten for gaven, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Der henvises til Skattestyrelsens vejledning, om Kulturinstitutioners indberetning af fradragsberettigede gaver, hvori der er en nærmere beskrivelse af, hvordan kulturinstitutioner skal indberette oplysninger om modtagne gaver, der er fradragsberettigede for giveren. Se vejledningen på skat.dk.
Bemærk
Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil