Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.A.8.3.2.1.3 Formueretlig forældelse

Muligheden for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretlig forældet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4.

Forældelsesfristen for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse er 10 år. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4.

Fristen kan ikke suspenderes, men afbrydes foreløbigt, hvis der varsles en ændring eller anmodes om genoptagelse inden forældelsesfristens udløb. I disse tilfælde er kravet tidligst forældet 1 år efter, at Skatteforvaltningen har truffet afgørelse, uanset om der er tale om en ændring på Skatteforvaltningens eller på borgerens/virksomhedens initiativ. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 2.

I forbindelse med forældelse skal opmærksomheden henledes på SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b. Se SKM2017.277.ØLR - SKAT havde varslet en forhøjelse af skatteansættelsen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b, 2. pkt., i en situation, hvor den fordring, der udsprang af skatteansættelsen, ikke var formueretligt forældet, og hvor der ikke var rejst tiltale mod skatteyderen efter STRFL § 289. Landsretten fandt efter ordlyden af bestemmelsen og indholdet af forarbejderne, at SKAT i et tilfælde som det foreliggende, hvor skattekravet var fastslået ved en dom for strafbart forhold, uafhængigt af fristreglerne i SFL §§ 26 og 27, havde hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b, 2. pkt., til at gøre kravet gældende over for A. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at skattekravet ikke var formueretligt forældet ved varslingen. Landsretten lagde herved vægt på, at det i givet fald ville indebære, at adgangen til at gøre skattekrav gældende, i anledning af strafbart forhold, ville være mere restriktiv i tilfælde, hvor kravet ikke er formueretlig forældet end i tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse. Hvad angik skatteyderens synspunkt om, at SFL§ 34 b, 2. pkt., ikke fandt anvendelse, fordi han ikke blev tiltalt efter STRFL § 289, men kun efter dagældende bestemmelse i SKL (skattekontrolloven) § 13, henviste landsretten til byrettens begrundelse. Byretten havde anført, at dagældende bestemmelse i SKL (skattekontrolloven) § 19 a efter sin ordlyd vedrører sager om overtrædelse af både dagældende SKL (skattekontrolloven) § 13 og STRFL § 289.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer. om forældelse af fordringer og A.A.9.7 Særligt om skattekrav - afgrænsning og samspil med fristreglerne. særligt om skattekrav og samspil med fristreglerne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.