Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Skal man betale skat af omkostningsgodtgørelse?

A.A.13.14 Den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Skattemæssig behandling af omkostningsgodtgørelse
  • Skattemæssig behandling af renter
  • Skattemæssig behandling af tilskud
  • Betingelser for skattefrihed

Skattemæssig behandling af omkostningsgodtgørelse

Omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se LL § 7 Q, stk. 1, nr. 1.

For selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber gælder det, at udgifter til sagkyndig bistand m.v., som er fratrukket i regnskabet, skal tilbageføres i den skattepligtige indkomst, når der tillige modtages omkostningsgodtgørelse for udgifterne. Godtgørelsesberettigede udgifter kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Udgifter til sagkyndig bistand i klagesager om omkostningsgodtgørelse, hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, selvom der ikke ydes godtgørelse for udgifterne.

Skattemæssig behandling af renter

Renter, der udbetales efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 2, stk. 3, og stk. 5, skal ikke medregnes i indkomstopgørelsen, ligesom renter der opkræves i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herved behandles disse renter skattemæssigt på samme måde som selve godtgørelsesbeløbet.

Skattemæssig behandling af tilskud 

Tilskud, der ydes til den godtgørelsesberettigede efter LL (ligningsloven) § 7 Q, stk. 1, nr. 2, kan kun holdes uden for indkomstopgørelsen hos modtageren, hvis beløbet ikke overstiger den godtgørelsesberettigedes samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v., med tillæg af den udbetalte omkostningsgodtgørelse og andre godtgjorte udgifter (tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp).

Dækkes der mere end nettoudgiften til sagkyndig bistand (bruttoudgiften fratrukket eventuelt andre godtgjorte udgifter), er overskuddet skattepligtigt som andre tilskud/gaver fra tredjemand. Se afsnittet A.A.13.15 Indberetning af tredjemandstilskud indberetning af tredjemandstilskud.

Betingelser for skattefrihed

Det en betingelse for skattefrihed ved udbetaling af tredjemandstilskud, at tilskuddet er ydet som følge af, at yderen har en retlig interesse i at sagen føres.

Denne retlige interesse vil som udgangspunkt være dokumenteret ved, at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er fradragsret hos yderen af tilskuddet.

Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en person, der vil yde et skattefrit ikke-fradragsberettiget tilskud til dækning af en skatte- eller afgiftspligtigs udgifter til sagkyndig bistand i en sag, højst sandsynligt vil have en retlig interesse i, at sagen føres.

Tilskuddet må derimod ikke være ydet som følge af et generelt interessesammenfald, således at tilskuddet reelt dækker over noget andet end ønsket om at støtte den skatte- eller afgiftspligtiges sag.

Der kan foreligge et generelt interessesammenfald i fx familieforhold, hovedaktionærforhold eller koncernforhold. Navnlig i tilfælde, hvor der foreligger et generelt interessesammenfald mellem yder og modtager, må det i forbindelse med ligningen påses, at tilskuddet ydes som følge af en konkret, retlig interesse i sagen.

Med virkning fra 1. januar 2015 er der opstillet yderligere en betingelse for at opnå skattefrihed. Det må herefter ikke være aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Se LL (ligningsloven) § 7 Q, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. Betingelsen tager i særlig grad sigte på at afskære muligheden for repræsentanter til at yde skattefri tredjemandstilskud til deres klienter ved at indgå honoraraftaler, der er baseret på sagens udfald, også kaldet no cure no pay-vilkår.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.