Hvem kan afholde et almennyttigt lotteri?
J.A.7.3.1 Hvem kan afholde et almennyttigt lotteri?
Et almennyttigt lotteri kan afholdes af foreninger, institutioner, organisationer eller en komité bestående af mindst tre personer.
Se BEK nr. 1288/2019 § 1, stk. 1.
Bemærk
Foreninger, institutioner, organisationer eller komiteer er også omfattet af afsnit J.A.4 Kriterier for alle ansøgere om fælles kriterier for ansøgere.
Se også
- Afsnit J.A.7.3.3 om anmeldelse af almennyttigt lotteri
- Afsnit J.A.7.3.4 om afholdelse af almennyttigt lotteri, hvor tilladelse ikke er nødvendig
Hvem kan ikke afholde et almennyttigt lotteri?
Der kan ikke gives tilladelse til at afholde et almennyttigt lotteri, hvis
- det almennyttige lotteri afholdes til fordel for politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål,
- gevinsten forekommer på grundlag af tal eller markeringer, som spilleren selv individuelt har valgt,
- det almennyttige lotteri bliver afholdt ved automater eller elektroniske terminaler, herunder internettet,
- der ikke er indsendt regnskab for et tidligere afholdt almennyttigt lotteri og Spillemyndigheden ikke har meddelt dispensation for regnskabskravet, eller
- det almennyttige lotteri bliver afholdt af en privatperson eller et selskab.
Se SPILL § 10, stk. 1, 2. pkt. samt BEK nr. 1288/2019, § 1, stk. 1 og 2 samt § 2, stk. 4.
Almennyttige lotterier i et landsdækkende radio- og tv-program, hvor formålet er indsamling til fordel for velgørenhed, kan uanset 3. punkt ovenfor, afholdes ved automater eller elektroniske terminaler.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil