J.A.19.3 Udtræden af bestyrelse og direktion hos ansøger, tilladelsesindehaver eller repræsentant
Strafbare forhold
Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at medlemmer af direktionen og bestyrelsen hos en tilladelsesindehaver skal udtræde, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i SPILL § 26, stk. 1, nr. 4. Medlemmet må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Der lægges også vægt på udenlandske domme.
Lovens bemærkninger forholder sig ikke til typer af strafbare forhold, hvilket er ensbetydende med, at alle domme som udgangspunkt kan falde ind under definitionen, særligt i gentagelsestilfælde.
Se SPILL § 28, stk. 2.
Offentlig gæld
Spillemyndigheden kan også træffe afgørelse om, at medlemmer af direktionen eller bestyrelsen hos en tilladelsesindehaver skal udtræde, hvis medlemmet har offentlig gæld, der overstiger 100.000 kr.
Se SPILL § 28, stk. 2.
Udtræden af egen drift
Medlemmer af en direktion eller bestyrelse hos en tilladelsesindehaver, skal selv udtræde, hvis de:
- Er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
- har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
Se SPILL § 28, stk. 3.
Bemærk
Hvis medlemmet ikke af egen drift udtræder, kan tilladelsesindehaveren blive idømt en bøde. Det kræver dog, at tilladelsesindehaveren har udvist grov uagtsomhed eller forsæt.
Se SPILL § 28, stk. 3.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil