Hvordan defineres den afgiftspligtige værdi af et motorkøretøj? Hvilket udstyr medregnes ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi? Medregnes leveringsomkostninger til den afgiftspligtige værdi?
I.A.1.5.1 Regel for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi, herunder udstyr der medregnes og udstyr der ikke medregnes osv.
Afsnittet indeholder:
- Definition af afgiftspligtig værdi
- Flytning af avance
- Kursomregning
- Udstyr der medregnes
- Udstyr mv., der ikke medregnes
- Leveringsomkostninger
- Finansieringsomkostninger
- Særligt udstyr til afgiftsberigtigede erhvervskøretøjer
- Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre.
Definition af afgiftspligtig værdi
Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet.
Den afgiftspligtige værdi for et køretøj kan aldrig være lavere end den pris, som den, der afgiftsberigtiger køretøjet, har betalt for det. Denne regel er et supplement til reglen om, at den afgiftspligtige værdi er prisen ved salg til bruger.
I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer bliver der altid indregnet mindst 9 pct. samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1 om et nyt køretøjs almindelige pris.
Ved køretøjets almindelige pris forstås som altovervejende hovedregel brugerens købspris.
Er der for et nyt køretøj anmeldt en (vejledende) pris ved salg til bruger, dvs. en standardpris, bliver denne pris brugt som udgangspunkt for køretøjets afgiftspligtige værdi. Se i øvrigt afsnit I.A.1.5.2 om standardpris.
Flytning af avance
Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, er overflyttet eller faktureret, så de ikke længere er omfattet af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor de overflyttede eller omfakturerede elementer er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en del af den afgiftspligtige avance bliver fjernet fra afgiftsgrundlaget, og i stedet bliver lagt på ekstraudstyr eller indgår i forbindelse med ibyttetagning af kundens brugte bil.
Overflytning af en del af et køretøjs almindelige pris til en forhøjet forhandleravance (ud over minimumskravet på 9 pct.), er en disposition, som kan tilsidesættes. Bliver dispositionen tilsidesat, vil det medføre et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis også i de tilfælde, hvor den forhøjede avance er fjernet i forbindelse med ibyttetagning af en kundes bil eller salg af forhandlerleveret ekstraudstyr til overpris.
I SKM2014.718.LSR fandt Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at forhandleren havde overflyttet avance fra de nye biler til de brugte biler. Herom udtalte Landsskatteretten:
"Landsskatteretten mener, at det ikke er tilstrækkeligt for at dokumentere, at der er overflyttet avance, så avancen ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, at der objektivt er konstateret, at et nyt køretøj er solgt med negativ avance samtidig med, at der er konstateret et overskud på den samlede handel med køber. Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har opkrævet selskabet yderligere registreringsafgift. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT ikke ved den objektive konstatering har godtgjort, at der i alle tilfælde reelt er tale om flytning af avance og ikke et salg med tab efterfulgt af et salg med avance."
I SKM2017.69.LSR traf Landsskatteretten afgørelse i en sag, hvor SKAT havde begrundet overflytning af avance med, at nye køretøjer var solgt til lav eller ingen avance, mens eftermonteret udstyr samtidig var solgt dyrere end markedsprisen for tilsvarende udstyr, eller byttebiler samtidig var indgået i handlerne til en meget lav pris. SKAT havde ved fastsættelse af markedspriser taget udgangspunkt i en konkret vurdering ud fra forhandlernes interne priser, vejledende udsalgspriser, avanceprocenter og lignende.
Landsskatteretten traf afgørelse om, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at virksomhederne havde overflyttet registreringsafgiftspligtig avance. I denne forbindelse anførte Landsskatteretten, hvilke bevismomenter der kan indgå i vurderingen af, om det er dokumenteret, at der er overflyttet avance. De momenter, der kan indgå i vurderingen er:
- Om der foreligger en eksplicit aftale mellem kunden og forhandler om flytning af avance
- Om der foreligger dokumentation for, at kunden har været bevidst om, at der er flyttet avance
- Om det kan dokumenteres, at priser på udstyr og byttebiler ligger væsentligt over/under markedspriserne.
Ved fastlæggelse af markedspriser skal der ske en tilstrækkelig sammenligning med øvrige priser i markedet. Herudover skal markedspriser fastsættes ud fra et skøn, hvori der tages hensyn til den forsigtighed, hvormed priserne bør fastsættes.
SKAT har på baggrund af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort styresignal SKM2017.562.SKAT.
Kursomregning
Når parallelimporterede fabriksnye motorkøretøjer skal afgiftsberigtiges, er det den faktiske købspris, der skal anvendes. Det vil sige afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta, og ikke nogen anden pris, der fx er baseret på "toldkursen".
En sådan afgiftsberigtigelse er aktuel i de tilfælde, hvor der ikke sker videresalg af motorkøretøjet til endelig bruger, eller hvor videresalgsprisen til endelig bruger er lavere end den aktuelle importpris tillagt 9 pct. avance samt moms.
Når standardpriser for fabriksnye motorkøretøjer bliver anmeldt, er det også den faktiske købspris (afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta), der skal bruges.
Udstyr der medregnes
Værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, medregnes i den afgiftspligtige værdi. Dette gælder, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, eller berigtigelse over Motorstyrelsen. Bestemmelsen omfatter også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 3 om udstyr.
Udstyr, som er indrettet specielt til køretøjet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, bliver også regnet med i den afgiftspligtige værdi, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.
Udstyr mv., der ikke medregnes
Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:
- Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det bliver leveret samtidigt med et nyt køretøj.
- Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.
Afgiftsfritagelsen for udstyr er dog betinget af, at ekstraudstyret eller arbejdsydelsen bliver leveret af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og af at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet, ikke bliver foretaget af fabrikations- eller importørvirksomheden. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 3 om udstyr.
Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx
- advarselstrekant,
- barnestol,
- bilradio,
- måtter,
- sædeovertræk,
- tyverialarm,
- udstyr som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.
Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne til motorcykler. Det er en betingelse, at sidevognen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.
Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.
Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.
Udstyr som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.
Leveringsomkostninger
Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift af et nyt køretøj kan der, jf. registreringsafgiftbekendtgørelsens § 36, ses bort fra betalingen af de udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, der er forbundet med leveringen, dog højst med følgende beløb, der er uden moms:
|
Art |
Beløb |
|
For motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere |
1.120 kr. |
|
For personbiler, herunder hyrevogne og campingbiler, samt vare- og lastbiler på 50 pct. afgift |
2.240 kr. |
|
For vare- og lastbiler på 30 pct. afgift |
2.800 kr. |
For andre motorkøretøjer kan de nævnte udgifter også holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod tilstrækkelig dokumentation. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 5 om leveringsomkostninger.
Der kan også ses bort fra nummerpladegebyrer, herunder også betaling for ønskenummerplader. Moms af leveringsomkostninger og nummerpladegebyr kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
Satserne for afgiftsfrie leveringsomkostninger omfatter følgende:
- Udgifter, som er forbundet med køretøjets forsendelse fra importør til forhandler eller køber
- Udgifter til kontrol og afprøvning af køretøjet med henblik på forhandlerens attestation af justitsministeriets typeattest
- Udgifter, som direkte vedrører forhandlerens indregistrering af køretøjet, herunder udgifter til afhentning og montering af nummerplader
- Gebyr for syn, afgift af prøveskilte samt løn- og benzinudgifter i forbindelse med indregistreringssyn.
Hvis de fastsatte satser og gebyrer bliver overskredet, skal der betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, inklusiv moms. Overskridelser bliver betragtet som et tillæg til køretøjets grundpris (standardprisen), som i denne sammenhæng indeholder registreringsafgift. Udgifter for arbejdsydelser, som må afholdes for at bringe et i øvrigt færdigfremstillet køretøj i køreklar og registreringsklar stand, hører ikke under begrebet leveringsomkostninger. Klargøringsudgifter skal være indregnet i køretøjets standardpris.
Finansieringsomkostninger
Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Forsikringsselskabernes gebyr for notering af panthaverdeklaration for køretøjer solgt på kredit bliver betragtet som sædvanligt tillæg i denne forbindelse. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 5 om finansieringsomkostninger.
Særligt udstyr til afgiftsberigtigede erhvervskøretøjer
Sædvanlige udgifter til levering og montering af udstyr, som er nødvendigt eller foreskrevet af hensyn til brugen af en skolevogn, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Skolevognspedaler mv. er således fritaget for afgift.
Fartskrivere, som efter Justitsministeriets bestemmelser skal monteres i større køretøjer, er også fritaget for afgift.
Sædvanlige udgifter til påmaling af vægtoplysninger og andre oplysninger, som er foreskrevet i færdselslovgivningen mv., kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
Bemærk
Reglerne gælder ikke for udstyr af omhandlede art, hvis det indgår i standardprisen for et nyt køretøj.
Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne
Sædvanlige udgifter til levering og montering af særlige indretninger, som er nødvendige eller foreskrevet af hensyn til førerens handicap, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 4 om udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne.
Reglerne omfatter kun særligt udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne, og det vil sige, at almindeligt biludstyr og almindelig indretning af biler, der indkøbes til brug for personer med varigt nedsat funktionsevne, ikke kan fritages for afgift med henvisning til disse regler.
Det er ikke tilstrækkeligt, at udstyret eller indretningen i det konkrete tilfælde er foreskrevet af hensyn til førerens varigt nedsatte funktionsevne. Leverancer fra forhandlervirksomheden af almindeligt biludstyr fritages for afgift efter reglerne om ekstraudstyr, hvis betingelserne herfor er til stede.
Der skal dog ikke beregnes registreringsafgift af betalingen for særskilt monteret servostyringsudstyr, som en invalidebil bliver forsynet med efter krav fra politiet, og som bliver afmonteret ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Der skal heller ikke betales afgift af særskilte udgifter til ekstra isolering, beklædning og varmeanlæg i varebiler, når køretøjet indkøbes til personer med varigt nedsat funktionsevne efter bevilling fra de sociale myndigheder.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
EU-domme |
||
|
SKM2006.400.EFD |
EF-Domstolen har afgjort, at bestemmelsen i lov om registreringsafgift på biler, hvorefter registreringsafgift opkræves af bilens værdi inklusiv moms, ikke er i strid med 6. momsdirektiv. EF-Domstolen fremhæver, at registreringsafgiftens afgiftsudløsende omstændighed ikke er leveringen, men den første indregistrering af køretøjet på det nationale område, hvorfor registreringsafgiften ikke er omfattet af begrebet "skatter, told, importafgifter og andre afgifter" som omhandlet i artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra a. |
|
|
Højesteretsdomme |
||
|
SKM2014.298.HR |
Ved beregning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift for en KIA Carnival MPV Camper XL skulle køretøjets handelspris vurderes som handelsprisen for en camper og ikke handelsprisen for en personbil. |
Stadfæstelse af SKM2013.560.VLR |
|
SKM2009.104.HR |
Højesteret tiltrådte, at der efter ordlyden af og forarbejderne til REGAL (registreringsafgiftsloven) § 10, stk. 1, er hjemmel til SKATs praksis, hvorefter der ved værdiansættelsen af brugte motorkøretøjer i forbindelse med førstegangsregistrering her i landet bliver taget udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser på tilsvarende køretøjer på det danske marked, indregnet sædvanlig forhandleravance. Højesteret tiltrådte endvidere, at den danske praksis ikke strider imod forbuddet mod fiskal diskrimination i EF-Traktatens artikel 90, stk. 1, som fortolket i EF-Domstolens praksis, i forhold til brugte biler, der indføres her til landet fra andre EU-lande, herunder som flyttegods i forbindelse med privatpersoners flytning til Danmark fra et andet EU-land. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det konkrete værdiskøn i sagen, der var udøvet af sagkyndige vurderingsmænd, jf. den dagældende REGAL (registreringsafgiftsloven) § 13. |
Stadfæstelse af SKM2007.124.ØLR |
|
SKM2007.503.SKAT |
Retsforlig Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en sag for Højesteret om tilbagebetaling til en bilforhandler af for meget erlagt registreringsafgift af forhandlerens demobiler og kundebiler (værkstedsbiler) i henhold til TSS-cirkulære nr. 2003-11 af 9. maj 2003 om ændring af praksis og genoptagelse af sager om afgiftsberigtigelse af køretøjer. Det drejer sig om afgiftsberigtigelse af demokøretøjer efter den dagældende definition af mindstebeskatningsprisen, samt om spørgsmålet vedrørende bevisførelse for overvæltning af afgiften i tilknytning til en sale and leaseback-aftale. |
|
|
Landsretsdomme |
||
|
SKM2017.46.ØLR |
Et leasingselskab havde ved køb af to luksusbiler parallelimporteret fra Tyskland opnået besparelser på 31 pct. og 42 pct. i forhold til den danske vejledende udsalgspris. De lave priser skyldtes, at sælgeren ved afgiftsberigtigelsen af bilerne havde opgivet en for lav pris til SKAT, hvorfor der ikke var betalt fuld registreringsafgift af bilerne. Det var for landsretten ubestridt, at køberen havde været i ond tro om den manglende fulde betaling af registreringsafgiften, og at køberen som følge heraf hæfter for den manglende registreringsafgift, jf. den dagældende REGAL (registreringsafgiftsloven) § 19, stk. 2. Spørgsmålet for landsretten var udelukkende, om de danske regler om ejerens hæftelse for registreringen er i strid med EU-retten. Landsretten fandt med henvisning til EU-domstolspraksis, at registreringsafgift på nye biler er en intern afgift af den i den dagældende artikel 90 TEUF omhandlede karakter, men at bestemmelsens forbud mod diskriminerende interne afgifter ikke kan finde anvendelse, når der ikke eksisterer nogen lignende eller konkurrerende indenlandsk produktion. Landsretten fandt på den baggrund, at de danske bestemmelser om opkrævning af registreringsafgift på fabriksnye biler og de accessoriske bestemmelser om hæftelsen herfor ikke er omfattet af eller i strid med forbuddet mod diskriminerende interne afgifter i den dagældende artikel 90 TEUF. Landsretten fandt herefter, at forbuddet mod kvantitative indførelsesrestriktioner i den dagældende, artikel 28 TEUF var uden betydning for sagen, idet anvendelsesområderne for artikel 28 og artikel 90 gensidigt udelukker hinanden. Efter det anførte fandt landsretten, at der ikke var grundlag for præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2015.217.BR). |
|
|
SKM2005.14.VLR |
Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er told- og skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på en fabriksny bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på en brugte bil, der er taget i bytte. I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskelsbeløbet mellem den solgte (nye) og den brugte bil, der var taget i bytte (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at told- og skatteforvaltningen havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte byttesum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil.. |
Af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften |
|
SKM2004.186.ØLR |
Østre Landsret fastslog, at vurderingsmyndigheden efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 13, stk. 1, efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, myndigheden foretager hvert år, måtte antages at have en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer. Vurderingsmyndigheden havde i den konkrete sag fastsat bilens afgiftspligtige værdi på grundlag af en besigtigelse af bilen sammenholdt med tilgængelige objektive oplysninger om en tidligere tilsvarende vurdering og øvrige foreliggende oplysninger om prisniveauet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at disse objektive oplysninger var forkerte, og det fandtes heller ikke ved skønserklæringen eller på anden måde godtgjort, at grundlaget for vurderingen af bilen havde været mangelfuldt eller ufuldstændigt. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen. |
Det bemærkes, at dagældende REGAL (registreringsafgiftsloven) § 13, stk. 1, om regler for motorankenævn ved lov 1341 af 19. december 2008 er flyttet til SFL (skatteforvaltningsloven) § 8 |
|
SKM2003.376.VLR, jf SKM2003.12.VLR. |
Vestre Landsret frifandt vurderingsmyndigheden vedrørende motorkøretøjer i en sag, hvor vurderingsmyndigheden med henblik på beregning af registreringsafgift havde fastsat værdien af et importeret motorkøretøj. Syns- og skønsmanden vurderede motorkøretøjet til en væsentligt lavere værdi end vurderingsmyndigheden. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at skønnet utvivlsomt var foretaget uden påvirkning af uvedkommende hensyn og i øvrigt på et sagligt grundlag. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, gav skønsmandens vurdering ikke anledning til at tilsidesætte værdiansættelsen, |
|
|
Byretsdomme |
||
|
SKM2017.359.BR |
Spørgsmålet i sagen var, om et leasingselskab ved indregistreringen og afgiftsberigtigelsen af to køretøjer havde anvendt den korrekte afgiftspligtige værdi i medfør af den dagældende REGAL § 8, stk. 1. Retten fandt, at der ved beregningen af mindstebeskatningsprisen skulle tages udgangspunkt i den enkelte importørs indkøbspris, og at der hverken efter indholdet i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, eller retspraksis var holdepunkt for at antage, at andre importørers - i dette tilfælde den officielle importørs - mindstebeskatningspriser kunne anvendes ved afgiftsberigtigelsen. |
|
|
SKM2013.282.BR |
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt den registreringsafgiftspligtige værdi ved indførsel af en ny bil fra Tyskland skulle beregnes på baggrund af standardprisen eller fakturaprisen. Køretøjet var købt af sagsøgeren fra en virksomhed i Tyskland, i hvilken sagsøgerens ægtefælle var medejer og direktør. Retten fandt ikke, at det forhold - alene - at der kunne være interessefællesskab mellem sælger og køber, kunne føre til, at skattemyndighederne anvendte standardprisen ved afgiftsberigtigelsen, hvis det kunne dokumenteres, at fakturaprisen afspejlede den reelle værdi. Retten henviste bl.a. til, at bilens stand ved toldsyn blev vurderet som middel, og at den pågældende type bil ifølge den under sagen indhentede syn- og skønrapport ikke var attraktiv i 2009. På den baggrund havde sagsøgeren godtgjort, at fakturaprisen repræsenterede bilens reelle værdi. Retten bemærkede, at skattemyndighederne burde have givet et dokumenterbart påbud om fremvisning af køretøjet, og især om, hvilke konsekvenser der ville følge af en manglende fremvisning af køretøjet til eftersyn, idet retten anførte, at den retsvirkning, som den manglende fremvisning fik, ikke fremgik af loven. Skattemyndighederne havde derfor heller ikke på baggrund af anmodningen om fremvisning kunne fastsætte bilens værdi til standardprisen. |
|
|
Landsskatteretskendelser |
||
| SKM2017.69.LSR | Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved selskabets bilhandler var sket overflytning af avance til afgiftsfrit ekstraudstyr eller byttebiler, og SKAT havde således ikke været berettiget til opkrævning af yderligere registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. | |
|
SKM2015.754.LSR |
Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af et nyt leasingkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 8 vedrørende handlingsfee, som betaltes til bilforhandlere i forbindelse med købet af køretøjet. |
Skatterådets afgørelse stadfæstes på de punkter, der er omfattet af klagen. Landsskatteretten anførte i sin begrundelse, at det beskrevne om leasingkonstruktionen samt om det konkrete indhold af handlingsfee'et, herunder at afgivelse af tilbud samt bekræftelse af ordre skal ske i en særlig skabelon, at spørgers kunde får ret til løbende servicering, adgang til demobiler samt gennem en øget lagerbeholdning at opnå en hurtig leveringstid, medfører ikke, at punkterne a)-c), e) og g)-i) er fritaget for afgift. Indholdet af punkterne har dels ikke karakter af "ekstraudstyr", som det er bekrevet i § 8, stk. 3, og indeholder dels ikke et fornødent element af finansiering, jf. § 8, stk. 5. |
|
SKM2014.718.LSR |
For at kunne dokumentere, at der var overflyttet avance, så avancen ikke længere var omfattet af den afgiftspligtige værdi, var det efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at det objektivt var konstateret, at et nyt køretøj var solgt med negativ avance samtidig med, at der var konstateret et overskud på den samlede handel med køber. Opkrævningen af den yderligere registreringsafgift var derfor ikke berettiget. |
|
|
SKM2010.572.LSR |
Landsskatteretten stadfæstede motorankenævnets skøn vedrørende fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Der blev lagt vægt på, at køretøjet ifølge et af SKAT rekvireret vognkort var udstyret med en AMG-styling pakke. |
REGAL (registreringsafgiftsloven) § 10, stk. 1 |
|
SKM2006.246.LSR |
En brugt personbil af mærket Mercedes, årgang 1990, der blev importeret fra Tyskland, blev i afgiftspligtig værdi ansat af myndighederne til 135.000 kr. efter en konkret vurdering af markedsprisen for tilsvarende køretøjer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at myndighedernes fremgangsmåde ikke kunne anses for at være i strid med EU-bestemmelserne. Landsskatteretten udtalte: Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 6, 10 og 11. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten. Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at der sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil. |
|
|
SKM2005.488.LSR |
Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag om opgørelse af afgiftspligtig værdi for nye motorkøretøjer efter § 8, stk. 1, i REGAL (registreringsafgiftsloven) i et tilfælde, hvor bilforhandlere afholdt omkostningerne til transport af motorkøretøjerne til Danmark. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlernes transportomkostninger til Danmark skulle indgå i den afgiftspligtige værdi ved vurderingen af, om der i den afgiftspligtige værdi var indregnet 9 pct. forhandleravance, og at den afgiftspligtige værdi ikke indeholdt negativ importøravance. Det indebar bl.a., at transportomkostningerne til Danmark skulle indgå i grundlaget for beregning af 9 pct. forhandleravance. |
|
|
SKM2002.38.LSR SKM2003.128.LSR |
Landsskatteretten har tiltrådt, at en autoriseret importør af biler har afgiftsberigtiget 162 køretøjer således, at der i beregningen er indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravene til mindste forhandleravance og derudover en importøravance på 0 kr., jf. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2. For de omhandlede 162 biler var der anmeldt en standardpris med en positiv importøravance. Landsskatteretten har ved efterfølgende kendelser truffet afgørelse om, at der ikke i REGAL (registreringsafgiftsloven) stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris. Det betyder, at såvel importører som forhandlere kan afgiftsberigtige et køretøj til mindstebeskatningsprisen, hvilket vil sige importørens indkøbspris tillagt den gældende mindsteforhandleravance (for tiden 9 pct.). Dette gælder ikke alene køretøjer til eget brug, men også ved salg til forbrugere/slutbrugere. I sidstnævnte tilfælde forudsætter afgiftsberigtigelsen til den lavere værdi, at køretøjet rent faktisk også sælges til en pris, der svarer til grundlaget for afgiftsberigtigelsen. Efter det foreliggende har Landsskatteretten lagt til grund som ubestridt, at selskabet ved afgiftsberegningerne for de omhandlede 162 motorkøretøjer har indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravet om mindsteforhandleravance, og derudover en importøravance på 0. Retten finder således, at det må anses for godtgjort, at selskabets opgørelser af den afgiftspligtige værdi er foretaget i overensstemmelse med reglerne i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1. Retten finder videre, at bestemmelsen i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 9, stk. 1, 1. pkt. ikke er til hinder for, at selskabet har foretaget afgiftsberegningerne på dette grundlag, da det må anses for godtgjort, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. § 9, stk. 2, 3. pkt. |
|
|
SKM2018.423.SR |
Skatterådet bekræftede ud fra en konkret vurdering, at et vederlag, som spørger (en bilforhandler) i forbindelse med salg af køretøjer opkrævede hos sine kunder på vegne af tredjemand for tredjemands medvirken til aftalens tilblivelse, ikke skulle indgå i registreringsafgiftsgrundlaget. |
|
|
SKM2016.206.SR |
En forsikringspræmie, der sælges sammen med en bil, skal indgå i bilens afgiftspligtige værdi. |
|
|
SKM2016.139.SR |
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som er et leasingselskab, som udgangspunkt kan afgiftsberigtige leasingbiler på grundlag af spørgers egen indkøbspris, uanset at spørger har købt bilerne af deres søsterselskab. Idet bilerne er handlet mellem interesseforbundne parter, er det imidlertid en forudsætning, at spørger kan godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug. | |
|
Styresignal |
||
|
SKM2017.562.SKAT |
Styresignalet beskriver SKATs ændrede praksis vedrørende overflytning af avance, dvs. den situation, hvor nye, registreringsafgiftspligtige køretøjer sælges til under den almindelige handelspris, og avancen samtidig flyttes til afgiftsfrit eftermonteret udstyr og/eller brugte byttebiler. Overflytning af avance er beskrevet i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 5. pkt. Styresignalet er en følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.69.LSR vedrørende årene 2010, 2011 og 2012. Landsskatteretten traf afgørelse om, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om overflytning af avance. I afgørelsen fastlagde Landsskatteretten hvilke forhold der kan indgå i vurderingen af, om bevisbyrden for overflytning af avance er løftet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil